I mange år har vi på den yderste venstrefløj være meget bombastiske for mange normale danskere, som ikke i samme grad som andre er blevet politiseret eller politisk skolet.

"Skide kapitalister", "overtage virksomhederne", "bekæmpe kapitalen" og sidst men ikke mindst "revolution", er alle udtryk, som vi på venstrefløjen kender. Men en ting vi konstant glemmer er, at ingen andre i samme grad er "skolet" til at forstå meningen bag ved disse udryk.

Mange på venstrefløjen opfylder hver dag deres våde drøm om at sidde i et mødelokale med deres kammerater og fyre venstrefløjsudtryk (som ingen andre forstår) af.

Mange på venstrefløjen opfylder hver dag deres våde drøm om at sidde i et mødelokale med deres kammerater og fyre venstrefløjsudtryk af.

Det er i mine øjne et af den revolutionære venstrefløjs største problemer. For at sikre, at det ikke kun er os ude på den revolutionære venstrefløj, der ved, hvad vi selv taler om, mener jeg, at det er på tide, at vi dropper de revolutionære kaffeklubber og tager ud til folk og taler med dem.

Til folketingsvalget i 2011 så jeg i fjernsynet, at Enhedslisten (EL) havde arrangeret lyttemøder rundt omkring,  i blandt andet København. I indslaget viste de et interview med en kvinde, der før havde været kritisk over for os. Men efter at have snakket med EL havde hun indset, at det hele jo gav mening, og hun syntes, det var helt utrolig rart, at politikerne fra EL ville lytte til, hvad hun have at sige.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg ville have haft det på samme måde, og kan kun nå frem til konklusionen: Selvfølgelig, hvem kan ikke lide at blive lyttet til?

I modsætning til lyttemøderne støder jeg ofte på unge, som er sure og frustrerede på EL og på venstrefløjen, fordi de misforstår os. Det kommer sig af, at de mennesker på et eller andet tidspunkt er stødt på en af de såkaldte revolutionære kaffeklubber.

Drop revolutionær jargon

De er stødt på nogle mennesker, der er så blændet af politisk skoling, at de med den jargon, de har, ikke har mulighed for at lære sig og umuligt at forklare vores holdninger i hverdagssprog.

Jeg mødte på et tidspunkt en 18-årig pige, der egentlig havde stemt på EL, men faktisk ikke var særlig sikker på, at det var det rigtige valg.

Jeg spurgte selvfølgelig hvorfor. Hun forklarede, at hun ikke var enig i, at vi skulle alle skyde erhvervslivets ledere og alle de liberale. Jeg forklarede hende, at hun tydeligvis havde misforstået et eller andet.

Efter to-tre timers diskussion sagde hun: "Tænk, at jeg har gået og tænkt, at I vil skyde folk op ad en mur." Jeg grinede og sagde, "vi ønsker et samfund, hvor alle er ligestillet, ikke et samfund hvor folk bliver slået ihjel".

Jeg vil lige afslutte med at sige, at de mennesker, jeg omtaler som en del af de revolutionære kaffeklubber, ikke har gjort noget galt. De har bare været en del af venstrefløjens retorik i for lang tid, og for lidt ude hos normale mennesker, hvor man ikke nødvendigvis ser udtrykket "bekæmpe kapitalen" som en positiv ting, men som et udtryk for, at vi bare vil slå folk ihjel.

Konklusionen er, at vi bliver nødt til at tale med nye mennesker, der ikke er politiseret, og tale med dem på deres præmisser, ikke på vores.