Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory gør i en økonomisk kommentar 28. april i Arbejderen opmærksom på, at Folketinget snart skal tage stilling til en handelsaftale mellem EU og Canada.

Den indeholder de samme bestemmelser om særdomstole, som vi kender fra TTIP-aftalen mellem EU og USA. Aftalen med Canada kan hurtigt skabe præcedens for en politisk accept af princippet med de helt ukontrollerbare, overnationale særdomstole, hvis domme ikke kan påklages. 

Forureningen i Kastrup

Hvad det betyder, anskueliggør Haar ved at komme ind på den miljøpolitiske opgave, som 3F Kastrup har sat på dagsorden, nemlig at reducere eller helst fjerne den sundhedstrussel medlemmerne er udsat for gennem mikropartikel-forureningen af deres arbejdsmiljø.

Mikro- (og nano-) partiklerne er så farlige, fordi de ved indånding trænger ind i kroppens organer og kan være behæftet med mange forskellige giftstoffer. Kun de største partikler kan vi hoste op.

Den canadiske pensionsfond, som ejer en del af Kastrup Lufthavn, kunne omvendt se afkastet af deres investeringer truet, hvis der skulle ske indgreb til fordel for arbejderne. For pensionsfonden vil det så være en fordel at kunne gå til en erhvervsvenlig særdomstol af den planlagte slags uden appelmulighed.

Moderne partikel-tællere som dem, Kåre Press fra Det Økologisk Råd brugte til at afsløre mikropartiklerne i Kastrup Lufthavn, har også vist farlige forhøjelser af partikel-indholdet i luften hjemme hos medlemmer af LOB-Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening.

Om eftermiddagen og aftenen kan forureningen stige som ved fyrværkeriet nytårsaften eller i myldretiden på H.C.Andersens Boulevard, hvor myndighederne måler. Brændefyring til opvarmning er hos LOB-medlemmer den lokale årsag.

Langtidsvirkningen blev målt over flere år og bekræfter det: partikel-koncentrationen ved havedøren er regelmæssigt tre-fire gange så høj om vinteren end om sommeren. Det kan man godt fornemme, men dokumentationen er vigtig i stridsspørgsmål.

Ingen appelmulighed

Miljøministeren har i et samråd i Folketinget fornylig vasket hænder ved at henvise sager om brænderøg til kommunerne - spørgsmålet hører for ham hjemme i småtingsafdelingen. 

Sagen er blot den, at kommunerne for længst fungerer som de frygtede særdomstole i dette spørgsmål: ingen appelmulighed, når de først har fældet deres dom.

Moderne partikel-tællere er lukket land for de tilsynsførende, sålænge den nye vejledning fra Miljøstyrelsen ikke sætter dem på dagsordenen (hvilket den næppe vil gøre). Bevillingerne for måleudstyr og oplæring ville være småpenge sammenlignet med de omkostninger for sundhedsvæsenet, der efter det Miljø-Økonomiske Råds opfattelse er forbundet med træfyring i små anlæg uden røgrensning. De beløber sig til milliarder. 

Derfor anbefalede Rådet skrappe afgifter baseret på den faktiske fyring målt i skorstenen.

Men dermed er problemet ikke løst: de rige kan snildt betale sig fra afgifter og fortsætte med at forurene naboskabet. Hvor hurtigt hjælper afgifterne så de over 500 000 danskere, der siger, at de i løbet af de sidste fjorten dage har været generet af brænderøg i deres boligkvarter?

Da de i forvejen må bære de reelle omkostninger ved forureningen, har de fortjent en mere retfærdig rettergang. Miljø-retfærd bør også i Danmark sættes på den politiske dagsordenen.