06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konflikten forlænges efter USA's angreb

Konflikten forlænges efter USA's angreb

Medierne hoverer over russernes beherskede reaktion på USA's missilangreb i Syrien. Men den beherskelse skal man nok være tilfreds med. En atomkrig er altså ingen spøg.

Det amerikanske missilangreb på en syrisk luftbase var en provokation, der ikke vil bringe den ofte efterlyste politiske løsning på Syrien-konflikten nærmere – tværtimod: Det vil opmuntre den syriske regerings modstandere. De har allerede bedt om mere af samme skuffe.

Der bliver ingen fred i Syrien, før de terrorbander, USA (og det følgagtige Danmark) holder hånden over og bevæbner, er elimineret.

At det var en provokation og ikke en start på et seriøst felttog, fremgår af aktionens begrænsede omfang og påfaldende ineffektivitet: Der skulle 59 missiler til at dræbe seks soldater – 10 missiler per mand.

Den russiske reaktion har som altid været skarp, men behersket. Det har de mere krigsgale medier ikke holdt sig tilbage fra at hovere over. Men der er grund til at takke Rusland. Tredje Verdenskrig bliver ingen spøg.

Uanset påskud må den amerikanske provokation fordømmes. Den gavner ikke, men skader kun. Der bliver ingen fred i Syrien, før de terrorbander, USA (og det følgagtige Danmark) holder hånden over og bevæbner, er elimineret.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2017 - 08:06   19. apr. 2017 - 08:10

Læserbrev

af Henrik Stamer Hedin, formand for Danmarks Kommunistiske Parti