10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konfliktråd - hvad er det?

Konfliktråd - hvad er det?

Gerningsmanden er ikke i konflikt med ofrene, men i konflikt med loven. Og at kalde mødet et "råd", der ledes af en "mægler", er som at påstå, at offeret burde interessere sig for at opnå et kompromis med gerningsmanden.

Begrebet "konflikt" (sammenstød) hentyder på moderne dansk til en interessemodsætning, hvori to parter støder sammen, fordi de modarbejder hinanden.

Begrebet virker derfor tvivlsomt i forbindelse med forbrydelser.

Manden, der bliver slået ned bagfra og frarøvet sin tegnebog, eller kvinden, der på en ensom sti bliver truet med kniv og voldtaget, har jo ikke noget "sammenstød" med gerningsmanden.  De er ikke "parter" i en "interessekonflikt".

De er ofre og bliver bare overfaldet. Gerningsmanden er ikke i konflikt med ofrene, men i konflikt med loven.

At tilbyde sådanne ofre "konfliktråd" er som at beskylde dem for, at de på en eller anden led såmænd nok selv har været lidt ude om det, der skete.

Og at kalde mødet et "råd", der ledes af en "mægler", er som at påstå, at offeret burde interessere sig for at opnå et kompromis med gerningsmanden. En mægler har jo til opgave at tilvejebringe et forlig mellem stridende parter.

Et tilbud om konfliktråd risikerer nemt at virke som en form for nyt overfald på offeret.

Et forlig kræver indrømmelser fra begge sider. Men hvad er det for "indrømmelser", den voldtagede kvinde skal give voldtægtsmanden eller den røvede mand voldsmanden?

Et tilbud om konfliktråd risikerer nemt at virke som en form for nyt overfald på offeret. Hvis gerningsmanden desuden kunne opnå straffrihed ved at medvirke (som foreslået af Enhedslisten), risikerer man at fremkalde tilfælde, hvor offeret føler sig fuldstændigt tværet ud.

Loven bør for mig at se tænkes om igen, helt forfra. Der bør skelnes mellem forbrydelser, hvor der har været et forspil, for eksempel ved at gerningsmand og offer kender hinanden, og forbrydelser, hvor der ikke har været noget forspil.

Møderne bør normalt ikke hedde "konfliktråd", men "gerningsmands-undskyldning".

Endelig virker det meget urealistisk at tænke sig, at gerningsmanden skulle kunne opnå straffrihed blot ved at fremkomme med en undskyldning. Selvfølgelig kan oprigtigt ment anger være et værdifuldt led i en resocialisering.

Men derudover har gerningsmanden jo også et ansvar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. apr. 2013 - 09:15   25. apr. 2013 - 09:15

Læserbrev

af Niels la Cour, Birkerød