Overfladisk set er konkurrencen en naturlig del af mennesket. Mennesket har altid konkurreret på mange forskellige måder og har altid villet måle sig mod hinanden. Konkurrence er et ord, der kan bruges på mange måder, for eksempel social eksistenskamp, biologisk jagt-instinkt, den frie konkurrence i erhvervslivet, idræt og spor.

Betydningen kan række lige fra den ufarlige kappestrid til den destruktive overlevelseskamp på liv og død. "Konkurrence" er et ord, der kan have flere betydninger, som adskiller sig kvalitativt fra hinanden.

I alle hidtidige samfund er historien drevet frem af den i samfundet iboende materielle modsigelse og sociale konflikt. I kapitalismens tidsalder kan fredsperioder opfattes som intervallet mellem to krige, idet krigene her er en fortsættelse af den økonomiske konkurrence og dermed et udtryk for konkurrencens yderste konsekvens.

Den konkurrence, vi taler om i forbindelse med debatten om økonomisk vækst, job-skabelse og kriseløsninger, er et historisk forbigående fænomen, som er indbygget i en bestemt samfunds-økonomisk konstruktion og er ingen naturlov og udspringer ikke af menneskets biologiske natur.

Konkurrence er et ord, der kan bruges på mange måder, for eksempel social eksistenskamp, biologisk jagt-instinkt, den frie konkurrence i erhvervslivet, idræt og spor.

Når drenge leger krig, bruger legetøjsvåben og slås, skyldes det ikke, at krigen ligger i det biologisk/genetiske materiale. Legens indhold af dynamisk aktivitet og "sund" aggression er naturlig og nødvendig, men formen og billederne henter de fra den kultur, der har imperialismen som baggrund.

Også idrætsverdenen er et eksempel på denne konkurrencens dobbeltkarakter, hvor den fredelige kappestrid og "ikke-naturlige" konkurrence er sammenblandet, idet vi ser, hvordan både penge og psykologi spiller med i det, der kunne have været en "almindelig" kappestrid, men ved at blive tilført den samfundsmæssige konflikts indhold, kommer til at handle om noget helt andet!

Konkurrencen er indbygget i den kapitalistisk/økonomiske konstruktion og har en objektiv eksistens og fremstår som en ydre af mennesket uafhængig magt, det vil sige en fremmed magt, som står over og udenfor mennesket, og som bliver påtvunget mennesket.  Konkurrencen skaber sit eget behov. Alle konkurrerer, fordi alle konkurrerer.

Mennesket kan jo ikke være upåvirket af den omkringliggende konkurrerende samfundsorden. Som vareproduktionens love sætter sig igennem i konkurrencen, sådan sætter konkurrencen sig igennem i de sociale relationer. Den enes frihed er den andens ufrihed, hvilket betyder, at alle er lige ufrie.

Den konkurrence, der umiddelbart har en økonomisk funktion, omsætter sig i en indre psykologisk tilstand. Konkurrencens bivirkninger er vagtsomheden, karaktermasken, angsten og ensomheden. Konkurrencens frihed er menneskets ufrihed.