I 2012 øgede den lyseblå regering uligheden og dermed fattigdommen blandt andet i form af skatteforliget, ved finansloven ved at sænke bundfradraget, ved at forringe af dagpengeperioden og efterlønnen. Og nu er man i fuld gang med at forringe førtidspension og fleksjobordningen.
Skatteminister Holger K. Nielsen gav udtryk for, at forringelsen af satserne næsten ikke ville ramme mennesker på overførselsindkomster. Det må være svært som "socialist" (Holger K.) at erkende, at der tages mange tusinder kroner om året fra en i forvejen svagt stillet gruppe af medborgere når man fører en økonomisk politik, der står i modsætning til både en solidarisk og socialistisk holdning.
Sundhedsminister Astrid Krag har i fremført, at venstrefløjen skal vågne op. For hvis man ikke støtter den lyseblå regerings politik, så vil det medføre, at S og SF kan kikke langt efter regeringsmagten i mange år.
Jeg er ligeglad med, om det er de ægte asociale partier på højrefløjen, der regerer, eller om jeg får kopivaren fra S og SF.
Noget tyder på at et flertal af befolkningen fornuftigvis ikke sparker nedad. Dagpengeretten giver tryghed - også for de mange hårdt arbejdende - i tilfælde af ledighed. Mange afskediges enten pågrund af arbejdsmangel, eller fordi de har passeret en vis alder – for ikke at glemme mennesker med anden etnisk oprindelse eller handicap.
Det er de grupper, som SF har været med til at forringe sikkerhedsnettet kraftigt for. SF fremstår decideret kynisk ved ikke at ændre dagpengeperioden, men værner aktivt om forringelserne og henviser til EU ́s krav til vores nationalbudget, eller påstår at staten ikke har økonomi til et sikkerhedsnet for de ledige.
Sidstnævnte er besynderligt, når SF er med til at fyre milliarder af kroner af til til håbløse krigsprojekter og til at understøtte en aktiveringsindustri, der ligeledes har kostet milliarder, men næsten ingen effekt har i forhold til at få mennesker i arbejde.
Astrid Krag benytter sig af den uetiske fremgangsmåde at påstå, at ledighed er den arbejdsløses egen skyld. Og at kontanthjælpsmodtagere får for meget i kontanthjælp.
Altså: Hvis man engang har set en dansende hund, så påstår man, at alle hunde danser. Så kan svage sjæle jo påstå, at "geniet" Joakim B. Olsen har ret i, at folk uden for det ordinære arbejdsmarked nasser på og lever af andre folks penge.
Hvis det er det, man som venstreorienteret skal vågne op til, så foretrækker jeg min positive holdning til sofaen. For jeg er ligeglad med, om det er de ægte asociale partier på højrefløjen, der regerer, eller om jeg får kopivaren fra S og SF.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278