Det er forstemmende at høre politikernes udmeldinger efter terrorangrebet i Paris. "Vi skal bekæmpe ekstremisme. Vi skal bekæmpe terrorisme. Vi skal ikke lade os kue" (statsministeren). "Vi skal vise foragt" (Folketingets formand).

Det er ensbetydende med flere tragedier i fremtiden og mere ødelæggelse af den vestlige verden og dens positive værdier som for eksempel ytringsfrihed. Og fred.

For sagen er, at de politikere, der nu igen puster sig op overfor Vestens fjender, i praksis har meget ringe mulighed for at beskytte vor stadigt mere sårbare kultur og civilsamfund mod fanatiske fjender som Islamisk Stat (IS). I hvert fald ikke uden samtidig at ødelægge vor kultur indefra. 

Fredens ødelæggere

Eneste virksomme metode er den stik modsatte af det, vi ser nu, i form af flere luftangreb i Syrien og Irak, med yderligere lidelser for uskyldige til følge. Nemlig et effektivt arbejde for fred og tilstrækkeligt med hjælp til den ekstremt nødlidende civilbefolkning i og fra alle de arabiske lande, Vesten har bombet tilbage til stenalderen i over et årti. 

Og ikke mindst: Et stop for Israels FN-stridige besættelse af Palæstina og det langvarige folkemord på palæstinenserne.

Håbløse danske politikere som Naser Kharder vil nu bombe Syrien og Irak endnu længere tilbage.

I stedet vil håbløse danske politikere, som for eksempel Naser Kharder, nu bombe Syrien og Irak endnu længere tilbage.

Hvis en fremmed magt angreb Danmark i over ti år, dræbte en kvart million, drev en million i landflygtighed og lod resten leve i en totalt fejlslagen og krigshærget stat med selvmordsbomber, der ugentligt dræbte og sårede snesevis af danskere i København, hvordan mon vi danskere så ville reagere?

Alene i Irak menes en million dræbt, de fleste civile. Mindst fem millioner (ud af de 25) drevet i landflygtighed. Landet i fuldstændig opløsning. "En fejlslagen stat", lyder det morbidt fra vestlige ledere.

"Fejlslagne stater"

Før den 20. marts 2003 var Irak én af den arabiske verdens mest velfungerende og rigeste lande  - ligesom Libyen, der før 2011 var en stabiliserende faktor i den arabiske verden og hele Nordafrika.

I dag også en fejlslagen stat som følge af "forsvarsalliancen" NATO's krig, som man løgnagtigt hævdede skulle beskytte civilbefolkningen mod diktatoren Gaddafi. 30.000 civile omkom i NATO's bomberegn og den medfølgende "borgerkrig".

En million, en femtedel af landets befolkning, måtte flygte til de fattige lande i Nordafrika med yderligere radikalisering og destabilisering til følge også dér.

Så eklatant en mangel på troværdigt lederskab, som vi så, da et enigt dansk Folketing bakkede op bag NATO's bombekampagne i Libyen i marts 2011, afslører uhyggeligt store problemer i vor egen kulturkreds.

"I får al-Qaeda efter mig", advarede Gaddafi. Vestens krigshøge var ligeglade. USA's og Europas krigsindustri (og bankerne bag) jublede. Det rekordfredelige, og for krigsindustrien livsstruende, årti efter USSR's opløsning i 1991 blev for alvor lagt i graven.

De få troværdige ledere blev overdøvet af den "frie" presse, der konkurrerede om at overgå dr. Goebbels' propagandaministerium i misinformation.

Terrorkrige

IS er en konsekvens af Vestens katastrofale beslutning om at angribe Afghanistan og Irak for henholdsvis 14 og 12 et halvt år siden som hævn for 11. september 2001-terrorangrebet i USA.

Det til trods for, at ingen nogensinde har taget ansvar for sidstnævnte angreb, og det reelt er uopklaret. Og til trods for, at Saddam Hussein hadede al-Qaeda endnu mere end USA, der jo havde Osama bin Laden på CIA's lønningsliste i mange år til at bekrige USSR, da dette land fra 1979-89 førte krig i Afghanistan.

Al-Qaeda blev skabt af CIA blandt andet for at stimulere USA's overdimensionerede krigsindustri.

"Mod landets middelalderlige mørkemænd", argumenterede USSR. Men stort set alle Vestens politikere var enige om, at besættelseskrigen var afskyelig kommunistisk imperialisme og ulovlig indblanding i en suveræn stats indre anliggender.

Al-Qaeda blev skabt af CIA for at bekæmpe den russiske invasionskrig og for at stimulere USA's overdimensionerede krigsindustri, som landet er økonomisk afhængigt af.

Og vor egen nuværende statsminister og hans liberale parti samlede penge ind til modstandskampen, som han selv rejste til Afghanistan med. Se ham sammen med afghanske mujahedinere på forsidebilledet af Karsten Mathiasens bog "Den såkaldte krig mod terror" fra 2007.

Selvom tiden hastigt er ved at rinde ud for bæredygtige og retskafne løsninger, vil jeg endnu engang opfordre til, at vi sender de ansvarlige for Vestens terrorskabende krige i den (olierige) arabiske verden til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Så vi kan vise verden, at vor kultur endnu har stærkere værdier end det mørke, som IS truer verden med – desværre alt for velvilligt støttet af Vestens mange dobbeltmoralske og utroværdige ledere.