I medierne bruger man ofte krigs-snakke-hovedet Peter Viggo Jacobsen (PVJ). Han er ansat på Forsvarsakademiet og fungerer som spin-doktor for Hæren. Det kan jo være ok, men det, der grundlæggende er galt, er jo, at de i medierne ræssonerer sådan her:
Der er tale om krig, så må vi jo nok stille spørgsmål om krig ... og hvem ved lige noget om det, hvis ikke Krigsakademiet? Og så er PVJ den fra Krigsakademiet, der er bedst skåret for tungebåndet, og derfor meget medierelevant og meget let at få fat på. Han er for eksempel aldrig i krig.
Det, der er hylegalt ved dén tænkning i medierne, er jo, at de derved udelukkende kommer til at stille krigstekniske spørgsmål til den professionelle krigsstrateg PVJ. Altså næsten altid spørgsmål som:
Hvad spørger de om?
Vil "vi" (hæren) kunne vinde krigen imod Taleban, Saddam Hussein, Ghadaffi, præsident Assad, Islamisk Stat, Rusland ... eller hvem som helst det drejer sig om, at regeringen vil i krig med, og hvordan kan vi vinde den? Hvordan kan danske soldater komme hjem igen?
Sådan gør pressen jo ikke med andre sager, vel? Hvis det drejer sig om for eksempel forurening, energibesparelser, vedvarende energikilder, arbejdsløshed, børnemishandling, fiskerikvoter, trafiksikkerhed, folkeskolen - hvad som helst - så spørger de jo også andre interessegrupper end lige regeringen selv og de ansatte på området. For eksempel brugerne eller beboerne i et givet område.
Problemet med krig er sådan set, at der ikke rigtigt er nogen "brugere", de kan spørge.
De hjemløse kan komme til orde i Hus Forbi, eller de mishandlede børn og incestofre kan komme til orde i medier. Problemet med krig er sådan set, at der ikke rigtigt er nogen "brugere" de kan spørge - de er jo enten døde eller flygtede fra krigen. Men PVM står altid så pænt udenfor sin villa (neeeej hvor fint - han har da vist fået klippet sin hæk til tiden, hva').
Der er ikke meget blod i udsigt dér fra hans villavej. Det går helt fint ned imellem sportsudsendelsen og aftenkaffen, og krig er jo heller ikke noget for børnene, der skal puttes. Det er vist ikke så slemt med det der krig, hva'? Det kan vi vist tage helt roligt - bare det ikke lige vender tilbage til Paris eller København måske?
Det er så bare ærgerligt, at Carsten Jensen eller vi på FredsVagten ikke rigtigt kan falde til ro efter at have hørt på PVP-small talk i medierne.
Det spørger de ikke om
Fredsvagten ved Christiansborg hængte i årevis tal op fra Irac Body count (https://www.iraqbodycount.org/database). Som I kan se, var der flest døde i Irak i 2006 og 20007. I løbet af 2013 og 2014 er tallene igen stigende. Men jeg tænkte, at det ikke kunne slå igennem i dansk presse og blive til andet end lidt small-talk fra Peter Viggos villavej.
Så derfor kunne ISIL også indtage Irak's næststørste by Mosul i sommeren 2014, inden dét overhovedet slog igennem i nyhedsstrømmen her, at der var særdeles ny magtforhold i krigene. Jeg tror oven i købet, at det var mig selv, der i 2003-2005 hængte tallene fra Irac Body Count op på FredsVagtens opslagstavler.
Jeg tænkte, at det vel måtte gøre indtryk, da den danske hær - og dermed jeg som skatteborger - har været hovedårsag til regimeskift i alle de lande, hvor vi fører krig. Åbenbart uden at kunne skabe andet end fortsat krig. Her i januar 2015 er der så kun 1047 døde civile i Iraq, og mig bekendt er ingen af dem nævnt. Og ingen i Krigsakademiet har mig bekendt anlyseret og offentliggjort, fra hvilke samfundsgrupper/byer de døde civile kom.
PS: Der ligger i øjeblikket 286 indslag med Peter Viggo Jakobsen på TV2's hjemmeside og et tilsvarende på DR. Voldsom indoktrinering vi er udsat for!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







