08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krise for landmænd og andre mennesker

Krise for landmænd og andre mennesker

Den varme sommer og tørken har skabt et kor af alarmråb fra det kriseramte landbrug. Men hvorfor er der ingen, der råber vagt i gevær for de andre kriseramte i vores samfund.

Fra 2007 til 2010 blev mere end hundrede tusinde arbejdsløse, og der er stadig mange, som ikke har et job.
FOTO: PN
1 af 1

Tørken betyder ringere høstudbytte, og landbrugets organisationer er nu i fuld gang med at kræve økonomisk støtte fra samfundet.

Man har regnet ud at der bliver et tab på 4.6 milliarder, og bankerne er ved at være bekymrede for, om landmændene kan klare terminen..

Næste gang vi får krise på grund af banker og spekulanters grådighed vil nye tusinder blive arbejdsløse. Hvorfor er der ikke nogen der bekymrer sig om det?

Der er grund til at hjælpe de mest forgældede landmænd, men man må vel også se på hvorfor de er så forgældede. tager bankerne for stor en del af den værdi landmændene skaber ?

Det dårlige høstudbytte giver stor omtale i radio og aviser, der er forståelse for bøndernes problemer.
Som arbejder vil jeg gerne påpege at vi også har problemer når det går skidt. Fra 2007 til 2010 blev mere end hundrede tusinde arbejdsløse, det holdt sig frem til opsvinget i 2015, men der er stadig mange som ikke har et job.

Forskellen på en almindelig løn og dagpenge er 100 – 150.000 kr om året. Huslejen, børnehavetaksten og fødevarepriserne falder ikke, når man er ledig.

Næste gang vi får krise på grund af banker og spekulanters grådighed vil nye tusinder blive arbejdsløse. Hvis det går som det plejer kommer krisen i løbet af 2-3 år, måske før måske lidt senere. Hvis 100.000 mennesker mister 100.000 kroner bliver det 100 milliarder kroner.

Og tallet er meget højere, da flere bliver ledige og mange mister mere end 100.000 kroner om året.

Hvorfor er der ikke nogen der bekymrer sig om det? Vi ved jo, at krisen kommer. Hvorfor arbejder ministerierne ikke på en plan, som kan sikre beskæftigelse når kapitalismen ikke fungerer?

Hvorfor regner alle de regnemaskiner, der forbereder budgetter i kommunerne, som om der ikke kommer krise igen ?
Ups-kapitalisme – det er jo et gammeldags ord, og det er lidt tabu at nævne det. Men det er en barsk virkelighed, at en stor del af befolkningen er truet på deres velfærd.

Krisen for lønmodtagerne bliver udløst af de samme kræfter som malker landbruget for renter.
Det fortaber sig i de liberale tåger, som driver over medierne og "de ansvarlige partier" – men det er stadig virkelighed.
 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. sep. 2018 - 08:05   07. sep. 2018 - 08:10

Læserbrev

af Tue Tortzen Medlem af byrådet i Hillerød for Enhedslisten