I anledning af FN’s International Day of Rural Women, den 16. oktober, fejrede medlemmer af Swaziland Rural Women’s Assembly dagen med en march, taler, og diskussioner om hvordan kvinder i Swaziland kan komme ud af den fattigdom, som mange befinder sig i.
For godt nok lever to tredjedele af hele befolkningen i Swaziland for under en dollar om dagen, men kvinder er langt dårligere stillet, da de de generelt betragtes som umyndige ifølge loven i Swaziland. Samtidig må de reelt set ikke eje jord.
En af talerne sammenkædede direkte kvinders ejerskab af jord med fattigdomsbekæmpelse. "Hvis fattigdommens ansigt er en kvinde, og vi er enige om at jord kan udrydde fattigdom, må vi alle kræve vores ret til jorden".
International Day of Rural Women afholdes på samme dag som FN’s World Food Day, for med FN’s ord netop at sætte fokus på "kvinders kritiske rolle i landbrugsudviklingen, fødevaresikkerhed, og at udrydde fattigdom i landområderne".
Et af de store problemer for det stigende antal mennesker i Swaziland, der kræver deres rettigheder er, at der slås hårdt ned på enhver udfordring imod en status quo, der reelt betyder at landets enevældige konge, Mswati III, bestemmer alt.
"Det er uheldigt at alle Swazier i deres taler om rettigheder bliver betragtet som "politiske", og truet med at blive dræbt", sagde en anden af mødedeltagerne. "Vi må dog alligevel fordømme menneskerettighedsovertrædelser, for at Swaziland kan blive et land, der respekterer sine borgeres rettigheder – dette er demokrati".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278