Grundlovsdag viste TV2 et indslag, hvor to ældre damer lagde en krans ved en mindeplade for deres oldeforældre, Matilde Bajer (1840-1934) og Frederik Bajer (1837-1922), som begge havde udført et banebrydende arbejde for kvindernes valgret, der Grundlovsdag fejrede 100 års jubilæum.

I 1880 nåede den internationale afholdsorganisation, IOGT, til Danmark, hvor ægteparret Bajer straks blev medlemmer og resten af livet forblev aktive afholdsfolk.

Som godsejerdatter havde Matilde rødder i overklassen, men viede sit liv for samfundets småfolk og kvindernes ligeberettigelse. I 1871 tog hun initiativ til at stifte Dansk Kvindesamfund, hvis formand hun var i en kort årrække, indtil socialistforskrækkede kvinder gennemtvang en national linie. Så stiftede Matilde Bajer i 1885 den venstreorienterede og internationalt orienterede Kvindelig Fremskridtsforening.

Frederik Bajer var præstesøn. Han fik en militær uddannelse og var som officer med i krigen i 1864, hvor han blev hædret for tapperhed. Efter nederlaget blev han afskediget og ernærede sig siden som oversætter, journalist og lærer. I 1880 nåede den internationale afholdsorganisation, IOGT, til Danmark, hvor ægteparret Bajer straks blev medlemmer og resten af livet forblev aktive afholdsfolk.

Frederik Bajer var 1872-1895 i Folketinget. Valgt af partiet Venstre, hvis venstreside han tilsluttede sig. I 1905 var han medstifter af Det Radikale Venstre. I Folketinget virkede han for kvindernes ligeberettigelse og især for dansk neutralitet. Han afviste alle tanker om dansk deltagelse i en revanchekrig mod Tyskland.

I 1882 tog Frederik Bajer initiativ til at stifte Foreningen til Danmarks Neutralisering, der i 1885 tog navnforandring til Dansk Fredsforening, hvor han i en årrække var formand. I 1908 fik han som den første dansker Nobels Fredspris, som han dog måtte dele med den svenske politiker, Klas Arnoldson. Efterhånden udviklede han sig til pacifist og var blandt dem, der under Første Verdenskrig agiterede for, at Danmark burde have en militærnægterlov. Denne blev vedtaget af Rigsdagen, december 1917.

Ved Frederik Bajers død i 1922 skrev redaktør Larsen-Ledet i Afholdsdagbladet blandet andet: "Frederik Bajers dybt alvorlige engagement i såvel fredssag som afholdssag udsprang nok først og fremmest af hans og hans hustrus virke for kvindesagen, da såvel krig som alkohol især går ud over kvinderne og børnene".