Den seneste tids konflikt mellem lærerne og Kommunernes Landsforening - det vil sige regeringen -, er en direkte konsekvens af, at statsministeren underskrev finanspagten tilbage i 2012. I den finanspagt er der direkte indskrevet, at de offentlige budgetter skal nedjusteres.

Derfor ser vi at Danmarks lærerforenings forhandlingsmodstandere er så urokkelige. For netop i denne finanspagt har man også skrevet under på, at man kan modtage sanktioner, hvis den ikke overholdes.

Men de faktiske forhold er jo, at der ikke har været nogen forhandling. KL kom med et diktat, og det skal lærerne så acceptere. Denne middelalderlige måde at forhandle på, er ikke et moderne samfund værdigt.

Vi ser for tiden et generaliseret angreb på de rettigheder, vi som fagbevægelse har opbygget gennem mange år. Det sker ikke bare i Danmark, men i hele den europæiske Union.

En af de rettigheder er, at arbejdstager er med til at forhandle sin overenskomst.

Vi skal jo huske på, at der til næste år skal forhandles på det private område, og lykkes det med lærerne, får det ingen ende.

Regeringen og KL forsøger at dreje denne debat hen mod alt det, som denne konflikt slet ikke handler om. Man har oven i købet beskyldt lærerne for at sidde fast i en tidslomme fra det forrige århundrede.

Men der må vi som samlet fagbevægelse sige til både regeringen og KL: Nej lærerne sidder ikke fast i nogen tidslomme. I et demokratisk samfund vil vi have lige mulighed for at forhandle. Vi har alle krav på medbestemmelse over vores arbejdsforhold.

Det, som regeringen og KL har præsenteret overfor lærerne, er jo det rene diktatur, hvor der ikke er nogen medbestemmelse for de interesseorganisationer, som arbejderklassen er repræsenteret i.

Netop derfor er denne kamp hele arbejderklassens kamp, og derfor må hele fagbevægelsen bakke op om lærerne. Det gamle ord klassekamp er aktuelt igen. Vi skal jo huske på, at der til næste år skal forhandles på det private område, og lykkes det med lærerne, får det ingen ende.

Derfor er der fra 3F Aalborg Ungdom den største solidaritet og sympati med lærernes kamp for selv at være med til at forhandle sin overenskomst.