Forslaget til ny offentlighedslov fik en hård medfart på SF`s landsmøde. Et stort flertal besluttede, at støtte alle tiltag, der giver mere demokrati, og mere lys på den politiske proces.

Samtidig ønsker SF at fjerne de dele af loven, som mørklægger lovprocesser, og som spænder ben for borgeres og journalisters ønsker om indsigt. Socialdemokraterne og De Radikale må konstruktivt håndtere sådan et ønske fra en regeringspartner.

Offentlighedsloven er allerede på vej gennem maskineriet på Christiansborg, men en enkel løsning kunne være, at trykke på stand-by-knappen. Der er brug for en længere periode til at vurdere konsekvenserne. Både selve lovforslaget, og den måde, som loven skal skubbes og trækkes gennem Folketinget på, viser nogle store huller i vejen.

En kommission har i syv år arbejdet med en indstilling til en ny lov, så mon ikke der kan findes lidt ekstra tid til den politiske behandling. Afvisning af en timeout virker som en primitiv måde at drive politik på. Regeringen lader som om, vi kører gennem en ensrettet gade med rattet spændt fast. Men hvis der sker noget uforudset, skal man korrigere kursen. Der er mildt sagt sket noget.

Det kunne jo ske, at regeringspartierne en dag er tilbage i rollen som opposition. Så vil det være godt med de bedste muligheder for kontrol med regeringen.

Den massive modstand mod loven fra journalister, redaktører, borgere og alle politiske ungdomsorganisationer må gøre indtryk. Også internationalt får Danmark kritik. På spil er offentlighedens kontrol med magten, og det må ikke strande på nogle politikeres ærekærhed eller dumstædighed.

Loven vil trække mørke spor mange år frem i tiden, og debatten handler om noget så grundlæggende, som partiernes opfattelse af selve demokratiet. Den gamle tyske kansler Bismarck sagde, at det var bedst, at befolkningen ikke vidste, hvordan pølser blev fremstillet og politik blev skabt.

Tillid til vores styreform afhænger i høj grad af, at vi skal kunne gennemskue hvad der foregår, og at lovprocesser skal være fair overfor både oppositionen, borgerne og pressen.

Der er brug for en ny offentlighedslov, men den skal give mere åbenhed og gennemskuelighed. Skal der samtidig slukkes for lyset på andre områder, må man kunne forvente, at politikerne ubesværet ville være i stand til at forklare, hvordan den nye lov konkret vil være bedre end den gamle. Det er vist ikke lykkedes, for bukserne er i fuld offentlighed blevet trukket af Morten Bødskov hver gang han har forsøgt.

Regeringspartierne valgte selv sine temaer i valgkampen. Et af dem var mere åbenhed, mere demokrati og flere rettigheder til politiske mindretal.

De tre partier talte højstemt om, at ville være regering på en ny måde, om en helt ny og mere demokratisk regeringsførelse. Det kan være svært at opfylde alle løfter fra valgkampen, men at gøre det direkte modsatte, er altså ikke så smart, at det gør noget.

Selv om det er træls at tænke på, kunne det jo ske, at regeringspartierne en dag er tilbage i rollen som opposition. Så vil det være godt med mest mulig gennemskuelighed og de bedste muligheder for kontrol med regeringen.