17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lad os dele arbejdet

Lad os dele arbejdet

Det har aldrig været et mål i sig selv, at vi skal arbejde mest muligt. Vi skal arbejde netop så meget, at der er råd til velfærd, samtidig med at der er plads til, at alle kan have et godt liv.

Vi er for dårlige til at dele arbejdet. Det ville være bedre og billigere, hvis alle gik ned til 37 timer ugentligt. Så ville der også kunne ansættes nogle flere arbejdsløse.
FOTO: PN
1 af 1

En ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at 3,5 danskere i arbejde forsørger én person på offentlig ydelse. Til sammenligning var der i Sverige og Holland 5,6 personer i job for hver person på offentlig forsørgelse, mens der i Storbritannien var fem. Analysen var offentliggjort i Jyllandsposten den 30. december

Jeg er ikke overrasket over at liberalisterne, især i Liberal Alliance, straks springer op vil piske mennesker endnu mere ud på et arbejdsmarked uden arbejdspladser. De har ikke forstået arbejdsmarkedets måde at fungere på, og gør det nok heller aldrig.

Det har aldrig været et mål i sig selv, at vi skal arbejde mest muligt. Vi skal arbejde det, der er fornuftigt, for at et godt velfærdssamfund kan hænge sammen. Og så skal der være plads til et godt liv for alle.

DAs undersøgelse peger på fire problemer, som vi kan gøre noget ved:

Tempoet er for højt og arbejdsmiljøet er for dårligt. Nogle bliver stressede og syge af at have for meget arbejde, mens andre bliver syge af at skulle gå arbejdsløse.

Vi er alt for dårlige til at dele arbejdet. Ansatte især hos private arbejdsgivere arbejder alt for meget over, mens andre går ledige. Det vil være bedre, billigere og mere effektivt, at alle går ned på max. 37 timer og der i stedet ansættes flere af de arbejdsløse.

Tempoet er for højt og arbejdsmiljøet er for dårligt. Nogle bliver stressede og syge af at have for meget arbejde, mens andre bliver syge af at skulle gå arbejdsløse. Der skal være plads til mennesker, der ikke helt kan præstere 150 procent effektivitet. Mange af dem er i dag sygemeldte.

De private arbejdsgivere og bankerne er blevet for dovne. De sætter ikke ny produktion i gang, og investerer ikke i nye arbejdspladser, så længe det er mere lukrativt at investere pengene i finanssektoren. Det er ikke, fordi der mangler kapital, men den investeres forkert.

Endelig er der for få job i Danmark. Der skal gang i tingene blandt andet igennem etablering af en række grønne job, hvor mange af de gamle huse og offentlige bygninger skal energirenoveres. Der skal gang i forbedringen af den kommunale service i skoler, børnehaver og plejehjem. Desuden er der al for dårlig samarbejde mellem kommuner, private arbejdsgivere og forskningscentre.

Vi har et godt udgangspunkt, hvis vi bruger vore muligheder bedre.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2014 - 10:00   04. jan. 2014 - 10:00

Læserbrev

af Christian Juhl MF, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten