Niels E.Bjerrum, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, har den 23.juni et prisværdigt læserbrev i avisen om "København og CO2-regnskabet". Det starter med et glædeligt budskab om, at "København fortsætter sin fremgang på CO2-regnskabet". Men fortsætter så: "Det kan være svært at forholde sig til – og opfattes af en del som det rene "varme luft" - men ikke desto mindre er det utrolig vigtigt".

Det sidste kan man kun give ham ret i. Netop fordi sagen er så livsvigtig, fortjener den en klarere skelnen mellem fup og fakta.

Den officielle klimapolitik tager spekulativt forskud på glæderne ved at regne al fyring med biomasse som "nul". 

Bjerrums indsats i Teknik- og Miljøudvalget drejer sig dels om klart gennemskuelige ting som bedre transport og bedre affaldssortering, som jeg ikke vil kommentere her. Men ind imellem disse jordnære opgaver vil Bjerrum også "sørge for endnu mere omstilling af kul til biobrændsel".

Han er åbenbart klar over, at Københavns klimaplan med sin målsætning om en hurtig CO2-neutralitet senest i 2025 står og falder med en reduktion på cirka 30 procent, der stammer fra kraft- og varmeværker som omstilles i disse år.

Regnes biomasse med?

Ifølge Bjerrums officielle kilder har København "i perioden 2005 til 2015 haft en samlet CO2-reduktion i CO2-udledningen på 38 procent". Spørgsmålet er bare, hvor meget mindre reduktionen bliver, når/hvis vi medregner den udledning af CO2, der vitterligt kommer fra biomasse-fyrede kraft- og varmeværker som dem i Avedøre og på Amager?

En rapport fra Danmarks Statistik om "Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013" konkluderede fornylig (25.11.2015): "Opgøres udslip efter de gældende principper fra FN’s klimapanel, har der været et fald på 21 procent i den samlede danske udledning af drivhusgasser i perioden 1990 til 2013". Et tilsyneladende fint resultat.

Men, fortsætter konklusionen: "Medregner man udslip fra biomasse...udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap fem pct". Det gode resultat opnås kun, når man sætter CO2-udslip fra biomasse lig nul - uden at gøre forskel på fyring med halm, der fornys årligt, og med stamtræ, som kan tage årtier til århundreder at vokse op igen i fuldt omfang – tænk bare på årringene.

Den officielle beregningsmetode tager således forskud på en usikker fremtid. I en tid med global opvarmning er det nemlig yderst usikkert, hvordan det vil gå med skovenes fremtidige evne til igen at binde den CO2, der nu slipper ud i store mængder fra de omstillede biomasse-fyrede værker – større endda end fra fossile værker.

Forskud på glæderne

Den officielle klimapolitik tager spekulativt forskud på glæderne ved at regne al fyring med biomasse som "nul". Man ser ikke konkret på tidsfaktoren i spørgsmålet om en eventuel fremtidig CO2-neutralitet af det nuværende Sankt-Hans-lignende bål. Abstrakt tale om bæredygtighed er ikke nok her.

Der er derfor god grund til at spørge, hvor stor Københavns samlede CO2-reduktion egentlig bliver, hvis CO2-udslip fra skorstenene af de biomasse-fyrede værker bliver regnet med?

Man risikerer, at tidspunktet for Københavns samlede CO2-neutralitet rykker ud i fremtiden, men til gengæld kunne politikerne fortælle en mere troværdig historie til alle de borgere, der bidrager med reelle, omend mindre CO2-besparelser.

Hvad med at bede Danmarks Statistik om en speciel kørsel for København, så borgerne ud fra en alternativ opgørelse kan diskutere, hvilken klimapolitik de vil lægge navn til?