De jublende Boston-borgere forleden lignede til forveksling nordkoreanere, når disse hysterisk hylder deres diktatorledere. Corporate capitalism og politistat versus anakronistisk kommunistisk diktatur. Den samme farlige kombination af tyranni og uvidenhed.

Desværre skriver en alt for ukritisk og følgagtig presse ikke om dette. Siden to bomber sprang under Boston Marathon 15. april og dræbte mennesker, har medier med mere stået i den endimensionelle terrorfrygts navn.

Den 21. april sendte CNN i timevis rørstrømske personberetninger fra læger, politifolk, sportsfolk og tilskuere til Boston-bomberne og deres ofre. Den sentimentale mediesuppe er i en uge væltet ud af TV, radio, aviser, internet, og har truet med at drukne alle.

Vestlige mediers hysteri

Hvis vestlige medier havde kogt samme suppe på alle de terrorbomber, der har dræbt og lemlæstet formentlig over hundredetusind uskyldige civile i Irak, siden USA med flere for over 10 år siden påførte landet en forbryderisk og forfærdelig krig, havde der ikke været plads til noget som helt andet i mange år.

Flyforbud over Boston og 900.000 borgere, som 19. april blev beordret til at blive indendøre, mens en historisk stor specialstyrke (25.000, læste jeg et sted) bevæbnet til tænderne på grund af én flygtende, formodet 19-årig bombemand.

Efter tilfangetagelsen af den 19-årige jublede "den befriede by", der nu ikke længere havde grund til at frygte at blive sprængt til atomer af teenageren, der rædselsslagen havde gemt sig under presenningen i en lystbåd opmagasineret i en villahave.  

Hvis vestlige medier havde kogt samme suppe på alle de terrorbomber, der har dræbt og lemlæstet uskyldige civile i Irak, havde der ikke været plads til noget som helt andet.

Tilbage er blot hverdagens allestedsnærværende risiko for at gå til bunds i et stadig mere umenneskeligt amerikansk samfund. Over 50 millioner lever under FNs fattigdomsgrænse.

Over fem millioner sidder i fængsel. Millioner er stofmisbrugere. Mindst en tredjedel af befolkningen er fejlernærede og/eller overvægtige. Næsten lige så mange syge af diabetes, eller på vej til at udvikle denne livstruende sygdom.

Millioner af syge er ude af stand til at betale for medicin og lægehjælp i et land, hvor cirka 400 personer ejer halvdelen af landets penge, og multinationale firmaer, banker og militærindustrien bestemmer stort set alt. "The land of the free" kaldes det, men det burde rettelig hedde "The land of the unfree".

USA - et døende imperium

Jeg har rejst i over 35 lande og har aldrig set et land som USA, hvor almindelige mennesker er så tyranniseret af frygt. Læs den amerikanske journalist og forfatter Chris Hedges; USA er et døende imperium, og det er begrædeligt at mange europæiske lande, som Danmark, så uklogt støtter op om landets stadig mere destruktive og voldelige politik.

"Thank you, Police!", havde folk skrevet på store plakater i Boston 20. april, mens tusindvis af amerikanere råbte "USA!, USA!, USA!". Politistaten er nu afprøvet og har vist sig gangbar. En vildført amerikansk befolkning har selv godkendt den i praksis så at sige, og det er vel den bedst tænkelige demokratiske lakmusprøve, også selvom folket er blevet bedraget. Bliver de ikke altid det?, bemærker kynikere. De fleste politikere er jo i forvejen bedragere. 

Hvilke magtfuldkomne politistatsmetoder vil nu ikke problemfrit kunne implementeres, når ikke een eller to, men tre eller fire (styret/terroriseret af hvem som helst) i fremtiden truer med en stor hjemmelavet trykkogerbombe? For ikke at tænke på hvad der kan gøres, hvis en rigtig bombe kommer i spil, bragt til sprængning af adskillige "ulovlige kombattanter" med våben og økonomisk støtte fra et land som for eksempel Syrien eller Iran.

Dæmoniske kræfter, de fleste iført englevinger, arbejder dag og nat på at ødelægge Vestens rest af positive værdier.