Problemerne formelig vælter ned over dansk landbrug. Med dette års omfattende tørke, som måske ikke er set værre siden 1947, hænger mange landbrugsbedrifter i en tynd tråd.

Ikke siden istiden har plante- og dyrediversiteten været ringere end i dag.

Høsten svigter, og der bliver ganske enkelt ikke dyrefoder nok til det kommende år. Malkekøer må sættes ud.

Mange landbrug står overfor konkurs. Det er ikke set værre siden 30'erne.

De dårligste jorder

Bønderne er naturligvis ikke skyld i århundredets tørke. Men en stor del af misvæksten kan henføres til, at vi i Danmark også dyrker de dårligste og mest sandede jorder.

Selvom disse sandede marker ofte kan kunstvandes, ville det alligevel være mere hensigtsmæssigt, hvis de blev taget ud af omdrift og blev udlagt som vild natur. Herunder også vandlidende marker.

Danmark hører til blandt verdens mest intensivt dyrkede lande, hvor 60 til 63 procent af det samlede areal er under plov.

80 procent af vores markareal bruges til dyrkning af dyrefoder. Det skal vi bort fra. Det er meningsløst, at danske svineproducenter avler 30 millioner svin årligt. Og mælk skal ikke lægges på lagre med ubrugelig tørmælk. Det er endda ikke nogen god forretning for butikken Danmark, hvis alle forhold tages i betragtning.

Vi kunne uden besvær brødføde samtlige danskere, hvis vi kun dyrkede de mest frugtbare marker i landet. Vi hverken kan brødføde de sultne masser i verden eller skal lave fødevarer til verdens rigeste borgere. Lad os udfase halvdelen af alle danske marker.

I bladet Ingeniøren kan man nu læse, at de meget dyre vandmiljøplaner – som vel at mærke ikke er betalt af landbruget – alligevel ikke har virket. Det var blandt andet et kursskifte i 2001 under Anders Fogh, der satte en effektiv stopper for nødvendige og skrappe krav overfor landbruget for at sikre miljøet.

Stærke lobbyister i landbruget og på Axelborg kunne tvinge politikere til at slække på kravene til landbruget. Ikke siden istiden har plante- og dyrediversiteten været ringere end i dag. Rødlisten med truede arter er alenlang, vandmiljøet er truet, og selv vores hellige grundvand er truet af pesticider og uønskede stoffer fra landbruget.

Rådvilheden er stor blandt både landmænd og rådgivere. Det er indlysende, at de gammelkendte dyrkningsmetoder i dansk landbrug ikke længere virker. Der skal nye boller på suppen.

Indrøm nu skaderne

Derfor er det uforståeligt, at danske konventionelle bønder hverken kan eller vil indrømme de skader, de forvolder på vores fælles natur og miljø.

Dansk landbrug er nået til et vendepunkt, og selv hardcore storbønder må indse, at der er brug for radikalt andre dyrkningsmetoder, hvis landbrugserhvervet skal have en bæredygtig chance i Danmark.

Vi skal have mange flere og mindre landbrugsbedrifter – og med økologisk islæt, naturligvis. Nye ejerformer er en betingelse. Jordbrugsfonde kan vise vejen.

Fremtiden er ikke så sort, som den har været, siges det af Landbrug & Fødevarer. Men det er helt op til bønderne, om denne profeti går i opfyldelse.