10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lang tids venten – uden løsning

Lang tids venten – uden løsning

Titusindevis vil fortsat hvert år miste retten til dagpenge – og mange af dem vil stå helt uden forsørgelse.

I mange år har partier, der har båret regeringsmagten, fokuseret på, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De har strammet reglerne og skærpet sanktionerne. Arbejdsløse gør ikke nok for at finde arbejde – ja de er direkte dovne og vil helst ikke arbejde.

Titusinder af offentlige arbejdspladser er skåret væk. Og politikere har sågar givet økonomisk tilskud til, at danske virksomheder kunne flytte arbejdspladser til udlandet.

Hvem husker ikke politikerne, der har gjort sig populære på at hænge arbejdsløse ud. Jeg behøver blot at nævne de usympatiske kampagner om Dovne-Robert og Fattig-Karina.

Men intet er sket. Der er ikke kommet flere i arbejde. De samme politikere har ikke gjort noget for at sikre, at der skabes nye arbejdspladser, som arbejdsløse kan søge.

Tværtimod. Titusinder af offentlige arbejdspladser er skåret væk. Og politikere har sågar givet økonomisk tilskud til, at danske virksomheder kunne flytte arbejdspladser til udlandet.

Derfor er der ikke sket noget. Man kan selvfølgelig ikke piske arbejdsløse til at søge jobs, der ikke findes.

Derfor sker der ikke noget med dagpengekommissionens småændringer. Der kommer ikke nye arbejdspladser til de alt for mange arbejdsløse.

Og de mange arbejdsløse sikres ikke en ordentlig tryghed i den periode, de venter på et job. Titusindevis vil fortsat hvert år miste retten til dagpenge – og mange af dem vil stå helt uden forsørgelse.

Lang tids venten uden en løsning.

Jeg har ingen illusioner om, at Venstre, Konservative, Liberal Alliance og for den sags skyld Dansk Folkeparti ændrer så meningsløs en politik.

Jeg er ret skuffet over, at fagforeninger og socialdemokrater ikke kan se, at det er en helt forkert vej ud af krisen.

Flere nye arbejdspladser er vejen frem. Så vil arbejdsløse stå i kø for at søge dem.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2015 - 09:45   20. okt. 2015 - 09:50

Læserbrev

af Christian Juhl MF, Enhedslisten