Lars Løkke har startet valgkampen med et ønske om at sikre de lavestlønnede mindre skat. Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, udtaler han og mener dermed, at de, der uden egen skyld er blevet syge og arbejdsløse, skal straffes endnu engang med en lavere offentlig ydelse og forholdsvis højere skat.

De mange østarbejdere, der tager danskernes lavtlønsarbejde, er et udtryk for, at danskere uden uddannelse ikke gider arbejde, når de kan få en offentlig ydelse, der giver det samme til dem selv, som hvis de havde et lavtløns arbejde, udtaler Lars Løkke.

Men ingen arbejder kun for lønnen. Langt de fleste, der er i stand til at opfylde de krav, arbejdsgiverne stiller, vil hellere arbejde end være afhængig af offentlig hjælp.

Det er arbejdsgiverne, der leder og fordeler arbejdet, hvilket betyder, at det er de borgere, der ikke har magtet at få en uddannelse og må kæmpe for at holde sig på arbejdsmarkedet, der skal tilpasse sig de store krav, der ofte stilles til tempo og omstillingsparathed.

For en østarbejder er en lav dansk løn højere end både lønnen for faglærte og akademikere i deres eget land, og hjemme ydes ingen hjælp ved arbejdsløshed, hvorfor konkurrencen imellem en dansk lavtlønsarbejder og en østarbejder er meget ulig.

Det er EU-lovgivningen og den danske arbejdsgivers moral, der er noget i vejen med. Her har vore danske politikere noget at arbejde med - hvis de vil og tør.