Claus Hjorth Frederiksen (V) og Joakim B. Olsen (LA) har længe fablet om, at skattelettelser til virksomheder sætter gang i væksten. Vores statsminister Helle Thorning Schmidt er nu hoppet med på vognen og vil give selskaber lettelser på selskabsskatten for at styrke investeringer.

Når man ser på sammenhængen mellem selskabsskat og investeringer, står det klart, at den ikke findes, og i bedste fald er tilfældig. I OECD-landene er selskabsskatten blevet reduceret fra omkring 45 procent i midten af firserne til tæt ved 25 procent i dag.

Det skulle have givet væsentlig flere investeringer i ny produktion og beskæftigelse. Men det er gået lige modsat. Som andel af bruttonationalproduktet (BNP) er investeringerne faldet for hvert årti, der er gået.

I Danmark er selskabsskatten allerede blevet halveret. I samme periode har investeringerne svinget mellem 12 og 15 procent af BNP. Rundt i verden er der utallige eksempler på, at kraftige reduceringer af selskabsskatten ikke har haft den ønskede effekt.

I Canada reducerede man i starten af dette årtusinde selskabsskatten fra 28 procent til 21 procent, men gik i samme periode fra et overskud til et underskud på investeringsbalancen.

Lad os komme i gang med en politik der for alvor får gang i hjulene og arbejdsløse i arbejde.

De, der vil få gavn af selskabsskattelettelserne, er for eksempel Dansk Shell, A.P.Møller, Chevron, NOVO, TDC og Nordea. De vil kun i meget begrænset omfang omsætte lettelserne i ny aktivitet, men fortrinsvis stikke den øgede indtægt i inderlommen. De virksomheder, der har økonomiske problemer, betaler ikke selskabsskat, og får derfor ikke gavn af en skattelettelse.

En sænkelse af selskabsskatten på tre milliarder kroner vil give cirka 200 arbejdspladser.  Hvis de samme penge bruges til forbedring af service i den offentlige sektor, vil det give cirka 5.400 arbejdspladser.

Vi er i en krise, hvor efterspørgslen skal øges, for at vi kan komme ud af den. De private virksomheder synes tilsyneladende ikke, at der er penge nok at tjene på at komme i gang. Derfor skal den offentlige sektor i gang med at energirenovere bygninger, bygge bedre skoler og renovere forsømte kloaknet.

Det er alt sammen opgaver, der skal laves. Hvorfor ikke gøre det nu, hvor vi har så mange ledige. Det er opgaver, som også vil påvirke den private beskæftigelse. Kommunerne skal have fjernet anlægsloftet – uden samtidig at spare på driften. Nogle af de cirka 30.000 fyrede offentligt ansatte skal genansættes.

Lad os komme i gang med en politik, der for alvor får gang i hjulene og arbejdsløse i arbejde. Er det virkelig så svært at forstå?