NATO-landene har netop afholdt møde for at drøfte ny oprustning. For en måned siden rullede NATO-øvelsen Anakonda '16 over det polske sletteland. 31.000 soldater fra 17 lande deltog. Øvelsen var den største i Polen, siden Warszawapagten blev opløst i 1991.
Rusland truer ikke NATO-landenes sikkerhed. Ruslands økonomi er skrøbelig. Landets militær er forældet.
NATOs generalsekretær Jens Stoltenbergs plan er, at fire bataljoner, det vil sige omkring 4.000 soldater permanent skal cirkulere mellem Polen og Baltikum.
Rusland har øget antallet af øvelser i takt med, at NATO har udvidet østpå. Vi er på vej mod en ny kold krig. Oprustning vil ske på begge sider. Spiralen er i gang.
NATO’s strategi styrker Putin. Han overlever på at have en ydre fjende, der truer. Med en ydre fjende kan han uden modstand undertrykke oppositionen.
Hvorfor er det så svært for NATO at forstå? Hvorfor er de blinde for, at kun forhandling, fredelig sameksistens, samarbejde, samhandel og nedrustning kan bane vejen for demokratiske forhold?
Rusland truer ikke NATO-landenes sikkerhed. Ruslands økonomi er skrøbelig. Landets militær er forældet.
Oprustning og krigsretorik er farlig. Det kan medføre uoverlagte handlinger fra begge sider. Begge parter råder over atomvåben.
Nato bør vise mod og indsigt. Dinosaurerne døde af for lidt hjerne og for meget panser. NATO risikerer at gå samme vej.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278