Nu hvor voldelige kredse i Tyskland igen går forrest i uhyggelige afbrændinger og afvisning af flygtninge og fremmede, og vores egen (for øvrigt kristne) regering enstemmigt går ind for ligeså drakoniske og skamløse afvisninger af omverdenen og dens flygtningeproblemer, er det foruroligende at se, at store reklamer med samme sko-producent som afsender, i forlængelse og stil med Iron-man-orgiets unisone og uniformerede våddragter udbasunerer sit voldsomme budskab: "Destry order" (Nedbryd samfundsordenen) som det står på Det Kongelige Teaters facade og "Rule The Game", som det står på Gammeltorv, tæt ved Domhuset. (Altså Hersk!)
På Det Kongelige er vores helt meget vrængende og aggressiv, og på Gammeltorv hvor herskerens ansigt, dystert og bistert og skånselsløst råt er afbildet symmetrisk på banneret, står udsagn og udtryk i fin kontrast til de tyve stakkels Romaer, der har slået lejr under stilladset.
Jeg forstår, det handler om sko, og jeg forstår også godt, at det måske ikke er nok at skrive: "Vores sko er virkelig gode..."
Men at tryllebinde kernekunderne med aggressive opfordringer til vold og verdensherredømme i det format har en tanke, jeg vægrer mig ved at sætte ord på.
Jeg ved godt, hvad det hedder! Den ledsagende byline: Bethedifference” er heller ikke ligefrem en opfordring til sammenhold og solidaritet i vanskelige tider!
De to store bannere bekræfter så tydeligt de stærkes ret til riget!
Lad nu være med at sige at udsagnene er ironisk ment. Den tror jeg ikke på. Det publikum er ikke ironisk! Se på de ansigter og de gestus, der ledsager udsagnene. Lad nu også være med at sige, at de sko er til sport og motion og udsagnet derfor harmløst.
Se på billedet.
Harmløst? Medmenneskeligt? Næstekærligt? Tolerant?
For slet ikke at tale om:
Konstruktivt? Problemløsende? Ansvarligt? Demokratisk? Oplysende?
Svar selv!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278