Danmarks tiltrædelse af FN’s handicapkonvention har ikke hjulpet. Den 23. august i år er det nøjagtig fem år siden Danmark tiltrådte handicapkonventionen, således at mennesker med handicap bedst muligt kan blive ligestillet med raske mennesker - blandt andet i forhold til deltagelse af kulturlivet, uddannelse og valg af egen bopæl.
Men hvordan er det så gået for Danmarks kommuner, regioner og stat i forhold til at overholde FN’s handicapkonvention? Ikke særligt godt efter min personlige mening. Desværre har vi set flere eksempler på, at der er sket overtrædelse af den ovennævnte konvention.
Desværre har vi set flere eksempler på, at der er sket overtrædelse af FN's handicapkonvention
Første eksempel, jeg vil fremhæve, er fra min egen Aarhus Kommune. Statsforvaltningen har nemlig to gange givet næse til Aarhus Kommune for ikke at have givet Jonas Conway-Blake (33 år) og andre unge voksne mennesker med autisme mulighed for at bo i deres egen bolig. I stedet har man ladet dem bo hjemme hos deres forældre.
Og som der blandt andet står i Århus Stiftstidende 9. juli 2012: "Statsforvaltningen konkluderer klokkeklart, at kommunen fejltolker loven. Borgerne skal højest tolerere en kort ventetid, hvis kommunen for eksempel er ved at bygge nye boliger. Men tre autister har i Aarhus ventet fem til seks år på egen bolig, to i fire år og en person i under et år. Og det er alt, alt for længe, og dermed ulovligt, fremgår det af Statsforvaltningens afgørelse."
Det næste eksempel er et ømtåligt emne; nemlig inklusion af børn med handicap i de almindelige folkeskoleklasser. I konventionen under artikel 24 står der: "Personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor; at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov samt at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse."
I konventionsteksten står der, at personer med handicap har adgang til en inkluderende undervisning og ikke skal have adgang. Og så glemmer politikerne også, at børn med handicap skal have den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.
Lærerne har via diverse medier givet udtryk for, at de ikke har kompetencer til at hjælpe de børn med handicap, som skal inkluderes i de almindelige folkeskoleklasser. Så efter min mening har politikerne læst forkert og glemt en del af FN’s handicapkonventions artikel 24.
Tredje og sidste eksempel er, at mennesker med handicap bliver forhindret i at deltage kulturaktiviteter, fordi Kommunernes Landsforening og Socialministeriet sammen med foreningen LEV har sagt, at mennesker med handicap, som har brug for ledsagere ikke må tage (købe) deres egne ledsagere med, hvis ledsagerne er kommunalt ansatte, fordi det er kommunerne, der skal betale for ledsagerordningen.
Men hvad er det, der blandt andet står i artikel 12 i FN’s handicapkonvention, som Danmark tiltrådte for fem år siden? Jo, personer med handicap har lige ret til at styre deres egne økonomiske forhold. Så forstår jeg ikke, hvorfor mennesker med handicap, som har kommunale ledsagere ikke må tage (købe) deres egne ledsagere med til for eksempel biografture, Sølund Musik Festival eller andre kulturelle aktiviteter, men bliver nødt til at købe sig til en totalt ukendt ledsager.
Det er bare nogle af de eksempler, hvor jeg mener, at Danmark overtræder FN’s handicapkonvention. Og derfor glæder det mig også, at Danmark skal eksamineres af FN’s Handicapkomité til september, for der er nok at tage fat på i forhold til, hvordan de danske myndigheder behandler deres handicappede borgere.
Og det glæder mig også, at der er et politisk flertal for, at Danmark vil underskrive tillægsprotokollen i den nærmeste fremtid, således at man kan klage til Handicapkomitéen som sidste instans, efter at man har klaget indenlands.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278