04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lockout på specialskoler

Lockout på specialskoler

Mange børn med særlige behov er meget belastede af den aktuelle lockout. De har brug for struktur og tryghed i dagligdagen, og lige nu er alting meget forvirret for dem.

KL har vist ikke helt styr på, hvad deres varslede lockout også kan betyde! Mine to yngste går på en specialskole, men fordi denne skole er tilknyttet den almindelige folkeskole her i kommunen, så bliver lærerne også her lockoutet.

Børn med særlige behov bliver altså ramt og rystet i den grad i deres grundvold, blot fordi KL ikke vil føre en reel forhandling, men i stedet for satser på, at regeringen står klar med et lovindgreb, der vil tage stor hensyn til deres højt priste folkeskolereform.

Og kommunen har selv banet vejen gennem utallige besparelser i årenes løb! Besparelser som i aller højeste grad kun kan gå galt!

Jeg håber det bedste for de mange familier, der bliver hårdt ramt af denne mærkværdige opførsel fra KL.

Inklusion? Inklusion virker kun, hvis de rette værktøjer er til stede! Reform? Reformer virker kun, hvis der er tale om forbedringer, og ikke forringelser!

KL er skyld i, at mange børn med særlige behov får brug for massiv indsats gennem flere måneder, før skaden på deres ellers trygge rammer i det særlige tilbud er blevet genoprettet!

Mine børn skal nok få opretholdt det faglige, mens KL kradser sig i skridtet og sparker dæk. Men at forklare dem, hvorfor KL ikke vil lade dem komme i skole, er sgu en svær omgang! Især når der ikke er ret meget af den førte politik, der overhovedet giver mening.

Giv ikke skylden på lærerne. De vil nemlig gerne undervise, og være med til at sørge for at vores børn også som voksne, kan finde en plads i samfundet!

Jeg håber det bedste for de mange familier, der bliver hårdt ramt af denne mærkværdige opførsel fra KL.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. apr. 2013 - 10:00   09. apr. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Gitte Christensen, Hellested