Ledelsen på Københavns Hovedbibliotek har besluttet at destruere 370.000 bøger, 50.000 musik-CD'er og 50.000 tidsskrifter, og bibliotekarene på stedet er naturligt nok i oprør over denne masakre af bøger med et udlån på to til fire gange det sidste år - ifølge bibliotekets opgørelse.

Så lav dog en lille permanent boghandel i et hjørne af biblioteket, så skulle de mange tusind bind og CD`er nok kunne lønne en bibliotekar.

En ting er, at man hårdt presset bruger forskellige begrundelser for at skaffe sig af med bøgerne, men dog hovedsageligt for at skaffe bedre plads til forskellige arrangementer, samt opholdsrum, for at skabe et intelligent forsamlingshus, lyder det.

Men derfra og så til, at man nærmest tømmer hylderne fra en ende af, som en af bibliotekarene beskriver det, og det uden at være opmærksom på, hvor bøgerne kunne gavne og glæde, - det vidner om en fantasiløshed i ledelsen, som man mindst af alt forventer på et bibliotek.

For det er jo ikke "Ugeskrift for Læger" og "Turen går til DDR", der fylder mest, selvom disse eksempler bruges flittigt i forsvaret for beslutningen. Omvendt er man bekymret for de københavnske antikvarboghandleres levebrød, hvis man delte alle bøgerne ud til en billig penge.

Men hvis bøgerne er så værdiløse, som man påstår, kan deres udbredelse næppe være nogen trussel for dem. Tværtimod kunne man forestille sig, at bøger i alle hjem ville gavne den generelle glæde ved bøger og dermed gavne alle boghandlere.

Men sagens kerne er jo nok, at man simpelthen mangler ressourcer og mandetimer til en mere human, selektiv fordeling af bøgerne end blot at destruere dem, som endnu en af de undskyldninger lyder, som åbenbart har været stærkt nødvendige overfor de mange protesterende københavnere.

Men så lav dog en lille permanent boghandel i et hjørne af biblioteket med et godt arkiv at slå op i, så skulle de mange tusind bind og CD'er nok kunne lønne en bibliotekar, og en udbredt tilfredshed ville brede sig over byen. For bogbrændinger - det er ikke os.