06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Man kan ikke se røven for bare skosåler…..

Man kan ikke se røven for bare skosåler…..

De negative konsekvenser af udlicitering af kommunale opgaver til private firmaer er igen blevet synlig i Hillerød Kommune.

Venstre forsøger at skjule deres ansvar i skandalen om den privatiserede rengøring samt Vej og Park  i Hillerød.

Dårlig rengøring - falske regninger - illegal arbejdskraft - direktøren i fængsel, næste firma konkurs.

Der er ingen ende på de dårlige resultater, da man lukkede Hillerød Kommunes rengøringsafdeling og overlod arbejdet til Forenede Service og senere et andet firma.

At Socialdemokratiet også var med på gyngen, er jo ikke nogen undskyldning for Venstre. Socialdemokraterne har i det mindste erkendt, at det var en fejltagelse.

Alle kan se at Hede Danmark ikke leverer samme arbejde som den kommunale Vej og Park.

Alle kan se at Hede Danmark ikke leverer samme arbejde som den kommunale Vej og Park. Græsset gror, affaldet flyder og fliserne vipper. Da det kom frem, at de lovede besparelser ved udliciteringen ikke ville komme fordi privatiseringseksperten havde regnet forkert fik alle røde ører, men nu går Venstre i offensiven.

"Det er Tue`s skyld. Der blev ikke lavet rapporter om, hvordan Vej og Park fungerede", siger Peter Frederiksen, Venstres gruppeformand.

Det er noget vrøvl. Der var plejeplaner og en bestilling fra kommunen. Sagen er bare at vores dygtige folk og ledelsen nåede meget mere end det, som var beskrevet.

De havde til opgave at sørge for vedligehold af vores udendørs områder, og de havde en aftalt sum til rådighed. Men eftersom de ikke skulle tjene penge til et privat firma tog de også andre opgaver med på vejen. Hvis der for eksempel lå en død kat blev den fjernet, løst affald blev samlet op og så videre.

Nogle opgaver egner sig til private firmaer, og dem har vi et fint samarbejde med. Men andre opgaver egner sig bedre til kommunal service, og der kommer ikke noget godt ud af at presse en udlicitering ned over det. Det er nu bevist, selvom Venstre ikke vil erkende det.
 
 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2017 - 08:48   22. jun. 2017 - 08:50

Læserbrev

af Tue Tortzen, byrådsmedlem i Hillerød for Fælleslisten, formand for miljø – og teknikudvalget