Politiken bragte den 3. juli 2013 nogle betragtninger af den amerikanske økonom og nobelpristager Paul Krugmann. Her slår han til lyd for at øge selskabsbeskatningen som en udvej af den økonomiske krise.

Det er en underlig bagvendt logik Krugman anvender i sin artikel. Efter at han har gennemgået de seneste årtiers udvikling under kapitalismen med stigende ulighed, fortsætter han: "Men hvad er løsningen så? Hvis mit billede af erhvervslivets tilstand er korrekt, kan vi kun bevare middelklassesamfundet – som er et samfund, hvor almindelige borgere er sikret et anstændigt liv, så længe de arbejder hårdt og overholder loven – hvis vi har et stærkt socialt sikringsnet, som kan garantere både sygesikring og en mindsteindtægt."

Det hele munder altså ud i en bekymring for at bevare middelklassesamfundet og dets muligheder for at overleve krisen, derfor forslaget om at øge selskabsbeskatningen.

Enhedslisten og økonomien

Krugmanns forslag har samme karakter som Enhedslistens økonomiske politik de senere år.

Partiet fremlægger ved finanslovsforhandlingerne nogle løsrevne mærkesager, som det gør til ultimative krav i forhandlingerne.

Vil Enhedslistens krav forandre noget ved hovedindholdet og retningen i den økonomiske politik?

Arbejderbevægelsens og venstrekræfternes politiske og økonomiske krav skal bygge på en analyse af de objektive forhold i nutidens kapitalisme. Hvad er karakteren af den nuværende krise, hvordan er Danmarks placering i forhold til imperialismen og hvad er styrkeforholdet mellem klasserne? – alle tre spørgsmål set i deres dialektiske udvikling. 

Det er en marxistisk – en klassemæssig tilgang til spørgsmålet. Derfor bliver Enhedslistens´s krav også af samme karakter som Paul Krugmans, fromme ønsker fra en bekymret økonom.

Det gælder om at mildne luften for de klippede får!

Marxismens fravær

Hvor er den samlede fremstilling af de problemer, som samfundet og arbejderbevægelsen står over for? Vil Enhedslistens krav forandre noget ved hovedindholdet og retningen i den økonomiske politik?

Det vil de ikke, fordi man ikke anvender marxismen som udgangspunkt for sine analyser og forslag. De er snarere rodfæstet i den utopiske socialisme – en moderne udgave af proudhonismen, hvor man erstatter de politiske realiteter med slagord.

Det er det grundlæggende problem for venstrekræfterne i Danmark, at arbejderbevægelsen - både i socialdemokratiet og i Enhedslisten - bygger på illusioner i stedet for på de faktiske vilkår for arbejderklassen i nutidens kapitalisme.