Den siddende regering og Folketinget har i den grad haft succes med at få gennemført en politik i det her land, som er gennemsyret af angst og utryghed.

Hvis du bliver syg, så skal du gå i en evig angst for, at vi som samfund ikke mener, at du er syg nok til forsørgelse og omsorg, 

En politik, som har til formål at holde befolkningen i et jerngreb af angst og utryghed ved langsomt men sikkert at nedbryde socialpolitikken og kun fokusere på beskæftigelsespolitikken.

Jeg arbejder som socialrådgiver, hvilket vil sige, at jeg hver dag ser konsekvenserne af den nedbrydning af velfærd, solidaritet og medmenneskelighed, som jeg holdt så meget af.

Når politikerne og regeringen bliver de stærkes støtter og fører politik til fordel for dem, der i forvejen har nok (og også for meget), og samtidig nedbryder velfærd for dem, som intet har, så bliver man utryg, angst og bange.

Netop utrygheden og angsten er hensigten med den aktuelle førte politik, for med angst kan man land styre.

Oprøret holdes nede

Den politik, som vi ser i dag, og de seneste tiltag og lovstramninger på det sociale og arbejdsmæssige område, er så præget af at styre befolkningen med angst, således at man sikrer, at magthaverne har den angste del af befolkningen i sin hule hånd, så der ikke stilles krav eller laves oprør.

Hvis du bliver syg, så skal du vide, at du skal gå i en evig angst, samtidig med at du kæmper med din sygdom, nemlig angsten for, at vi som samfund ikke mener at du er syg nok til forsørgelse og omsorg, og vi lukker for den, så du må forstå, at du bare skal til at blive rask og tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvis du bliver arbejdsløs, så skal du gå i angst for, at du ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet indenfor de to års dagpengeret, som du er berettiget til, - angsten for at denne forsørgelse stopper.

Hvis du er så uheldig, eller rettere skødesløs, at du er havnet på kontanthjælp, så skal du gå i angsten for, at der indføres kontanthjælpsloft og andre restriktioner, som yderligere forringer dit forsørgelsesgrundlag.

Man må sige at regeringen og folketinget har fået held med at indføre en angstprovokerende politisk dagsorden, og skabt et samfund af borgere med angst for at "fejle".

Med angsten kan du styre et land, for hvis du udstyrer befolkningen med angst, så vil den selvsamme befolkning ikke kræve sin ret eller gøre oprør.

Angsten invaliderer

Angsten vil være så invaliderende for befolkningen, at tanken om en retfærdig og respektfuld behandling end ikke vil være et krav.

Angsten vil gennemsyre den enkeltes tankegang og handlemåde, så man som borger end ikke længere vil kræve sin ret hverken for de heldige som er på arbejdsmarkedet eller for dem som uheldigvis er røget ud.

De, som er så heldige fortsat at være på arbejdsmarkedet, skal også være angste. Angste for, at de mister deres job og bliver en af dem, som vi straffer så hårdt for ikke at være en del af arbejdsmarkedet.

Så derfor skal angsten sørge for, at du som arbejdstager end ikke gør krav på ordentlige arbejds- og lønforhold, da du kun skal koncentrere dig om, at du er en af de heldige, der fortsat har et arbejde.

Så den angstpolitik, som vi ser i dagens Danmark er nedbrydende for moralen, etikken, menneskesynet og solidariteten.

Lad os vende skuden

Kære Danmark, kære politikere! Jeres psykologiske krigsførelse og politik med at skabe angst og frygt i befolkningen er delvis lykkedes. Men det er ikke et samfund, man kan bygge et fremtid på. I skal også vide, at angsten kan stoppes og behandles, så den ikke kan betragtes som en kronisk tilstand.

Det er en sygdom og en tilstand, som man kan gøre noget ved, og det er præcist hvad man skal gøre ved dette syge Danmark.

Vi skal sammen behandle os ud af denne nedbrydende angstpolitik, som ser dagens lys for tiden, og nedbryde og behandle dette syge Danmark med en ny solidarisk, omsorgsfuld og anstændig politik, som sikrer, at selv de svageste får hjælp når de uheldigvis havner i svær situation.

Så kære medborgere i det her land, lad os vende skuden og lad os sammen sørge for at bekæmpe og stoppe den førte angstpolitik, som har til formål at gøre os bange og utrygge, således at vi ikke længere kræver vores ret og ikke længere kræver en værdig og respektfuld behandling.

Det er tid til en anden politik, og det er tid til at vi sammen kommer tilbage til det land, som vi alle elsker og var stolte af. Et land med et fungerende velfærdssystem, som er til for alle og specielt de svageste.