Nu er jeg altså træt af mediernes manipulation. I konflikten mellem Ukraine og Rusland bliver begge parter beskyldt for at være fascister og nazister.
I CNN beskyldte en amerikaner russerne for at være antisemitter og for at promovere etnisk russisk overlegenhed. Han sammenlignede Putin med Hitler og russerne med nazister.
Borgerkrigen i Ukraine kan blive en krig, hvor fascister kæmper mod kommunister, ligesom de gjorde det i den spanske borgerkrig før Anden Verdenskrig.
Borgerkrigen mellem ukrainere i den vestlige del af Ukraine og russerne i den østlige del af Ukraine bliver meget ensidigt fremstillet i både i dansk TV og i andre vestlige medier. Det er ukrainerne, der er de gode demokrater, selv om der løber ukrainske nationalister rundt og åbenlyst vifter med naziflag.
Den nye præsident sætter militæret ind og fører krig mod borgerne i det østlige Ukraine. De bliver kaldt for russiske separatister, og de er de slemme, der udøver vold og ikke vil stemme.
Måske føler de bare ikke noget fællesskab med ukrainerne hverken etnisk eller politisk. Alle, der var opstillet til præsidentvalget, var stærkt højreorienterede, de ønsker at komme i EU og NATO, og de enten ejer eller er tilknyttet de helt store firmaer.
Det er påfaldende, at både EU og Danmark har taget så ensidigt parti for Ukraine. EU har også indført sanktioner mod Rusland. Borgerkrigen i Ukraine kan blive en krig, hvor fascister kæmper mod kommunister, ligesom de gjorde det i den spanske borgerkrig før Anden Verdenskrig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278