Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.​ 

Hvorfor fortier MS NATO-landes og allieredes direkte og indirekte bidrag til den ubegribelige ødelæggelse i denne internationaliserede konflikt 

Lidt om den nye internationale humanitære industri, MS's "smarte" anti-Trump kampagne, om Syrien, psykologiske operationer, MS' solidaritet og MS' folkemøder i oktober og den 14. december til støtte for "Aleppos befolkning". Blot ikke for dem alle, men for dem, der har været på terrorens side.

Generalsekretærens og forkvindens emotionelle taler holder ikke en meter: De lader den store majoritet af ofrene i Aleppo - dem, der så det som en befrielse og aldrig har haft et våben i hånd - uomtalt.

Eneste observatør i Aleppo

Jeg var den eneste observatør fra Skandinavien i Østre og Vestre Aleppo 10-14. december 2016. En betydelig del af virkeligheden, som jeg har dokumenteret i tekst og billeder, findes ikke hos MS. Formodentlig fordi den er politisk ukorrekt i forhold til medier og dansk udenrigspolitik, der har reduceret Syriens kompleksitet til ukendelighed.

Ønsker MS at bidrage til endnu mere kold krig ved kun at fordømme Syrien, Rusland og Iran?

Hvorfor fortier MS NATO-landes og allieredes direkte og indirekte bidrag til den ubegribelige ødelæggelse i denne internationaliserede konflikt - den største humanitære krise siden 1945?

Hvorfor understreger man ikke krigen, interventionismen og våbenhandelen som hovedårsager til flygtningeproblemerne, -helt i tråd med MS' historie?

Man må altså spørge: Er MS' ledelse uvidende om Aleppos og Syriens kompleksitet eller kynisk? Forhåbentlig det første - og da bør den slags politiserende humanisme blive en parantes i den ellers så gedigne og troværdige organisations liv.