En forskningsgruppe på Aalborg Universitet har i samarbejde med Statens Seruminstitut henover sommeren arbejdet med smittekilder mellem mink og mennesker, og de kan nu konkludere, at mink faktisk kan smitte mennesker med covid-19 virus. (SARS-COV-2 virus).
Som ved enhver anden epidemi blandt produktionsdyr skal smittede besætninger naturligvis elimineres.
Det skaber grobund for en helt ny og meget alvorlig udvikling af pandemien med corona-covid-19. I tidens løb er tusinder af mink undsluppet fra landets minkfarme. Løsslupne mink klarer sig ganske udmærket i den danske natur – og endnu værre: De formerer sig også ganske lystigt. Ganske vist skyder jægere hvert år cirka 5.000 vilde mink (oprindelig en amerikansk mink), så der er et stort mørketal for det faktiske antal løsslupne og levende mink. Mink undslipper stadig fra farmene.
Hvad betyder det for de hjemhørende vilde mårdyr i Danmark: Skov- og husmår, brud og væsel? Disse kan formodentlig også smittes med covid-19 og bringe dette videre til mennesker. Der er skabt en giftig svikmølle, som hurtigt kan komme helt ud af kontrol.
Fødevarestyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet nogle retningslinjer for at dæmme op for mere covid-19 smitte på de danske minkfarme. Man er godt klar over, at mink udgør et smittereservoir. Efter de første udbrud af covid-19 blandt mink i Hjørring-området valgte man at slå hele besætninger ned og få destrueret dyrene. Denne praksis er nu afløst af nogle henstillinger om selvkontrol hos alle minkavlere. Alle mink skal jævnligt tælles, så man kan holde øje med eventuelle løsslupne mink. En rystende form for manglende sikkerhed.
Som ved enhver anden epidemi blandt produktionsdyr skal smittede besætninger naturligvis elimineres – akkurat som man gør ved tilfælde med mund- og klovsyge, svinepest og kogalskab. Alt andet vil ære at spille russisk roulette med hele den danske befolkning. Hvilke andre produktionsdyr kan smitte mennesker med covid-19?
En sort mink sås i fri dressur på en mark på Bornholm for få dage siden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278