Birthe Sørensen beskriver 22. september, hvor mange problemer der er med at trykke de skrigende sorte og røde farver. Jeg har et meget enkelt forslag til løsning af problemet. Lad være, gør jer ingen anstrengelser.
Fra at være Danmarks smukkeste dagblad er Arbejderen nu grim, skingrende og med tyndt indhold. Hvidt tryk på rød og sort baggrund er anstrengende at læse, hvilket absolut ikke harmonerer med redaktionens tilsyneladende opfattelse af læserne som ekstremt svagtseende.
Jeg bliver i dårligt humør, hver gang jeg åbner min postkasse og fremdrager dagens kulørte avis, hvis overskrifter kun lader sig læse i strakt arm. Jeg støtter gerne sagen, men har ærlig talt overvejet at undlade at fortsætte som abonnent. Spar på tryksværten og ellers tak for årene, der er gået.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278