Det er en realitet, at størstedelen af borgere i Albertslund er arbejderklasse/lavindkomst. Borgere fra arbejderklassen er højst sandsynligt vokset op i gode arbejderhjem med stolte traditioner som røde faner, fagbevægelse, solidaritet, frihed og lighed. Traditionen er givetvis gået i arv. Mange er opvokset med at sætte deres kryds, så det rammer midten.

Men virkeligheden er anderledes nu. Albertslund har ikke længere vestegnens rødeste borgmester siddende på taburetten. Og hvad socialdemokratiet angår, har de vist glemt ideologierne og fører ikke længere rød politik. Helle har for længst solgt vores forbehold. Vores service og sundhedsvæsen måtte vige pladsen for dyrt krigslegetøj og dagbøder fra EU, til EU.

Vi er de mange. Vi skal bare blive enige om, hvad vi er mange om.

De rige bliver rigere, og de fattige betaler gildet. Lokalt ser det heller ikke for godt ud, og borgerne har da også for længst luret, at de solskinshistorier, man hører og læser om Albertslund, ikke hænger sammen med den virkelighed, borgerne lever i og med.

Socialdemokratiet fører blå politik, og midten har i den grad rykket sig til højre. Så for at sikre de gode gamle værdier skal man nok en del til venstre for midten. Hvilket er absolut lige så vigtigt til kommunalvalg, som til folketingsvalg.

Tankevækkende er det, at vi - de lavtlønnede - besidder den største resource af alle. Vi er de mange. Vi skal bare blive enige om, hvad vi er mange om.

Borgergruppen for Albertslundernes rettigheder håber, at kommunalvalg Albertslund 2013 vil blive blive et wake up call. Ikke kun for vores kommunalpolitikere, men også for vores folketingspolitikere med socialdemokraterne i spidsen.