Den systematiske militarisering af Europa er skræmmende. Den forringer muligheden for at finde fredelige løsninger på konflikten i både Ukraine og Syrien.

EU's statsledere mødtes i december. Fra Danmark deltog statsministeren. På dagsordenen var migration, Libyen, krigen i Syrien, Ukraine-krisen, EU's investeringsfond og ikke mindst fælles forsvarspolitik.

EU-topmødet opfordrer medlemslandene til gradvist at forøge deres militære kapacitet – ganske som der står i Lissabon-traktaten.

Forsvarspolitikken er officielt ikke Lars Løkkes område, da Danmark som bekendt har et forsvarsforbehold, og EU-planerne er da også udeladt i de danske medier. Den danske regering har dog planer om at følge med de andre EU-lande.

Med Trumps tiltrædelse ligger der et pres på de europæiske lande for en militær oprustning. Trump har i sin valgkamp slået til lyd for, at han ikke vil leve op til NATO's gensidige forsvarsgaranti, hvis ikke landene hæver deres militærbidrag til de to procent af bruttonationalproduktet, som NATO har sat som mål.

Fra de 22 EU-lande, der også er medlemmer af NATO, ligger der i slutdokumentet fra EU-topmødet et tilsagn om at nå dette mål. USA bruger 3,5 procent på forsvar, Grækenland 2,4 procent, Storbritannien 2,2 procent, Estland 2,2 procent og Polen 2,0 procent. Tyskland ligger på niveau med Danmark på 1,2 procent.

EU-topmødet opfordrer desuden medlemslandene til gradvist at forøge deres militære kapacitet – ganske som der står i Lissabon-traktaten.

EU's udenrigsminister Frederica Mogherini blev på topmødet bedt om i løbet af de kommende måneder at udarbejde forslag til militærprojekter indenfor rammen af det stadig tættere samarbejde.

Topmødet bekræftede også beslutningen fra november om at opbygge et fælles planlægnings- og ledelsescenter for fælles militære og civile missioner. Det er en farlig kurs, der vil fylde våbenindustriens pengekasser. Det er vigtigt, at alle gode kræfter samles for at sætte en kæp i hjulet på denne helt forkerte udvikling.

Hverken konflikten i Ukraine eller krigen i Syrien kan løses med militære midler. En oprustning vil kun skærpe spændingerne. Det er pinligt, at en række europæiske lande, herunder Danmark har stemt nej til FN's initiativ for globalt forbud mod atomvåben. Hvis vi skal sikre en mere fredelig verden, bør initiativerne indeholde:

• Opbakning til FNs initiativ for global forbud mod atomvåben
• En alvorlig styrkelse af FN.
• Omrustning. Penge fra militær skal overføres til FN's fredsskabende og fredsbevarende indsatser.
• Bevillinger til den bæredygtige udviklingsbistand skal øges i alle lande.
• Der skal findes ikke-militær freds- og konfliktløsning i Syrien og Ukraine.
• Der skal ske en systematisk styrkelse af forskning i freds- og konfliktløsning.
• Den humanitære hjælp til verdens flygtninge skal øges.
• Der skal sikres en udvikling, der mindsker ulighed og sikrer arbejde til de alt for mange arbejdsløse.

Det er, som om verdens ledere ikke har forstået, at militære løsninger som regel er den sidste og dyreste mulighed, men aldrig den bedste. Som bekendt døde dinosaurerne af for meget panser og for lidt hjerne.