Den irske forfatter og nobelprismodtager Georg Bernard Shaw kæmpede sammen med andre fornuftige mennesker forgæves mod militarismen og krigsvanviddet, som med helt uset grusomhed og massemyrderi kom til udtryk under Første Verdenskrig.

Kampen var som bekendt forgæves, og han måtte efterfølgende konkludere, at "det eneste, man kan  lære af historien, er, at man ikke lærer noget af historien".

Dette må sandelig siges at gælde et bredt flertal i Folketinget, der til militærets begejstring lover igen-igen at udsende "det danske forsvar" til forhåbningsfuldt kommende krige overalt i verden!

Er Danmark blevet en nation af selvfede, selvretfærdige krigseksportører?

Hvad foregår der? Havde vi ikke netop set "et bredt flertal" i Folketinget besinde sig på, at Danmark aldrig skulle have deltaget i den løgnagtigt begrundede krigsforbrydelse mod Irak, og ligeledes at "indsatsen" i Afghanistan var en katastrofe?

Hvorfor så nu dette "brede flertal", der vil gentage militarismens idiotiske forbrydelser? Er Danmark blevet en nation af selvfede, selvretfærdige krigseksportører - i mangel af bedre?