Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde, da jeg læste socialdemokraten Jens Joels indlæg her i avisen den 10.august. Joel påstår, at regeringens grønne realisme i klima- og energipolitikken vil sætte Danmarks grønne førerposition over styr.

Socialdemokraterne forsøger at give det indtryk, at Danmark er grønt, når der er en rød regering, og sort, når der er en blå regering.

Det gav mig lyst til at grine, for det er næsten komisk at høre, hvordan Socialdemokraterne forsøger at give det indtryk, at Danmark er grønt, når der er en rød regering, og at Danmark er sort, når der er en blå regering. Venstre har haft regeringsmagten i 11 ud af de seneste 15 år. Vi har været ansvarlige for at sætte den politiske kurs for Danmarks grønne omstilling og opbygge Danmarks grønne image og globale førerposition.

Joel giver indtryk af, at Danmarks grønne førerposition blev skabt i sidste valgperiode. Altså på under fire år. Og at den er ved at blive afviklet lige så hurtigt. Det holder selvfølgelig ikke. Rom blev ikke bygget på en dag, og Danmarks grønne førerposition blev ikke skabt i sidste valgperiode.

Den forrige regerings justeringer

Derfor fik jeg næsten også lyst til at græde af tristesse over et så historieløst angreb fra Jens Joel, der i sidste valgperiode gang på gang selv stemte for en lang række justeringer på det grønne område under den socialdemokratisk ledede regering.

Med vækstpakkerne i 2013 og 2014 var Socialdemokraterne under henvisning til behovet for økonomisk vækst, og at PSO-afgiften var blevet en stor belastning for produktionsdanmarks konkurrenceevne, selv med til at justere i støtten til landvind, udskyde havvindmølleparken Kriegers Flak, sænke ambitionen på udbygningen af kystnære vindmøller og lette erhvervslivets miljøafgifter for milliarder af kroner.

Tiltagene øgede Danmarks CO2-udledning og trak avisoverskrifter som "Regeringens vækstplan skader miljøet". Direktøren i den grønne tænketank Concito kritiserede Socialdemokraterne for at have lavet "et knæfald for fuldstændig kortsigtede konkurenceevnebetragtninger og et kursskifte, der sender det værst tænkelige signal til den del af erhvervslivet, der er længst fremme i den grønne omstilling."

Økonomisk ansvarlighed

Joel vil sikkert påstå, at Socialdemokraterne sagtens kunne skære ned på de grønne ambitioner og sænke miljøafgifter, uden at det rokkede en tøddel ved Danmarks førerposition. Nu foreslår Venstreregeringen med samme argumentation, nemlig økonomisk ansvarlighed og PSO-afgiftens belastning af produktionsdanmarks konkurrenceevne, noget lignende, og så bliver førerpositionen ifølge Joel sat fuldstændig over styr. Jeg ved snart ikke, om jeg skal grine eller græde.

Danmarks position som et grønt foregangsland bygger på et fundament af brede politiske aftaler, der går flere årtier tilbage, hvor blå, røde og mere eller mindre grønne partier i fællesskab har taget ansvar og drevet udviklingen frem. Sådan har det altid været. Sådan skal det fortsætte med at være fremover.

Justeringer og omprioriteringer på klima- og energipolitikken kan godt gennemføres, uden at det rokker ved kursen mod et Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Så lad os nu få en realistisk og sober debat og pakke dommedagsprofetierne væk.