Jeg er selv tit et nøgent menneske, det er ikke noget særligt ifølge min kone. Du er nøgen, tag dog tøj på! Siger hun tørt, mens hun ryster på hovedet. Hun er tydeligvis ikke glad for at se mig nøgen.

Ak ja! Som tiderne dog skifter. Engang var hun glad for at se mig nøgen.

Jeg kan ikke lade være med, at tænke ville Løkke mon have været nøgen, hvis ikke Venstre havde betalt hans tøj?

Nu slår tanken ned i mig, ville hun være glad for at se Lars Løkke Rasmussen nøgen?

Det håber jeg ikke, det ville jeg ikke kunne bære. Han er jo, når alt kommer til alt, et nøgent menneske under den partibetalte beklædning.

Jeg kan ikke lade være med, at tænke ville Løkke mon have været nøgen, hvis ikke Venstre havde betalt hans tøj?

Nu bliver jeg et bange menneske! Det er et billede, jeg ikke bryder mig om, at have for min indre nethinde. Løkke nøgen!

Nu sveder jeg angstens kolde sved, det løber ned i i store fede dråber. Det er meget ubehageligt. Jeg synes, at det er slemt nok, at Løkke virker så afklædt, som han gør i øjeblikket, også selv om han har tøj på. Men at forstille sig ham som fysisk nøgen er vederstyggeligt!

Så hellere lade Venstre betale hans beklædning. Tænk sig, at se Løkke nøgen uden tøj på Folketingets talerstol! Det ville jeg ikke bryde mig om.

Hvad ville vores store eventyr digter H. C. Andersen ikke kunne få ud af sådan en historie? Nå ja! Var der ikke et eventyr om en monarks tøjvaner? Han havde vist heller ikke noget på. Han var også et nøgent menneske.