Vi er enige med Bjarne Henrik Lundis i, at Danmark har brug for flere faglærte (Arbejderen den 19.9). Danmarks samlede uddannelsesniveau skal løftes - også på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Lundis tager dog fejl, når han fremstiller det som om, at regeringen for eksempel vil afskære ufaglærte fra at blive faglærte ved at fratage dem støtte. Tværtimod. Med finanslovsforslag for 2014 vil vi målrette Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), så personer uden en videregående uddannelse og personer med en kort videregående uddannelse kan få støtte.
I regeringens kommende udspil til reform af erhvervsuddannelserne vil vi gøre det mere attraktivt og overskueligt for voksne at gå fra ufaglært til faglært via et voksenspor for lidt ældre elever.
Personer, der har en lang videregående uddannelse, som er blevet forældet, kan fortsat få støtte. De, der har en lang videregående uddannelse, og hvor uddannelsen ikke er forældet, vil ikke længere få tilskud. Det giver god mening at målrette støtten til de personer, der har størst behov for efter- og videreuddannelse på videregående niveau, og det er fint i tråd med regeringens ambitioner om et dobbelt uddannelsesløft, hvor vi får ufaglærte til at blive faglærte, og nogle faglærte til at tage en videregående uddannelse.
Samtidig styrker vi voksenuddannelsesområdet med en række tiltag. I regeringens kommende udspil til reform af erhvervsuddannelserne vil vi gøre det mere attraktivt og overskueligt for voksne at gå fra ufaglært til faglært via et voksenspor for lidt ældre elever, der hurtigere kan færdiggøre en erhvervsuddannelse og blive faglærte.
Med Vækstplan DK foreslår regeringen et massivt løft af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats, og der er derfor afsat en milliard kroner til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken i perioden 2014-2017, og her spiller arbejdsmarkedsuddannelserne en vigtig rolle.
Danmarks konkurrenceevne er et fælles ansvar for regeringen og arbejdsmarkedets parter, og derfor vil regeringen sætte et arbejde i gang, der i foråret 2014 skal munde ud i en fælles møderække med parterne om anbefalinger til et uddannelsesløft og udmøntningen af midlerne, så produktiviteten og væksten i Danmark bliver forbedret.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







