Skal man sælge sine børn for 1000 kroner om måneden og i øvrigt risikere et liv i uvished, fordi ens hjemland står i flammer? De spørgsmål ville for få år siden være mødt med et rungende nej i et Danmark, hvor medmenneskelighed og socialt ansvar får både vores egne og verdens svageste var en selvfølge. Sådan er det desværre ikke mere. 

Men mens vi (desværre) har vænnet os til skinger, hadefuld tale fra den politiske højrefløj, så hverken kan eller vil jeg acceptere at mit parti går med i koret. Så når jeg ser, at Socialdemokratiet er klar til at nikke ja til mindst syv ud af ni kugler fra Dansk Folkeparti mod især syriske flygtninge er det på tide at sige fra.

 Mens vi har vænnet os til skinger, hadefuld tale fra den politiske højrefløj, så hverken kan eller vil jeg acceptere at mit parti går med i koret. 

Socialdemokratiet og fagbevægelsen har altid delt værdier og ønsket om at gøre en indsats for de svageste i samfundet. De ca. 4.500 flygtninge som man nu vil tvinge hjem i stedet for at integrere dem, er blandt de svageste.

De fleste af dem er fra Syrien – et land, som er sønderbombet af borgerkrig. Engang fik den slags mennesker mulighed for en tilværelse her – eller at rejse hjem, når freden havde sænket sig.

Den første mulighed vil socialdemokraterne nu være med til at fjerne i jagten på stemmer. Læs bare disse horrible forslag:

• Børn skal have været her i mere end fem år, før de overhovedet kan komme i betragtning til at have større tilknytning i Danmark end deres moderland.
• Flygtninge der gør en indsats for at lære dansk skal ikke belønnes.
• En enlig flygtning i Danmark kan sælge sine børn for 1.000 kroner om måneden ved at lade være med at søge familiesammenføring.
• IGU (som skal give tilknytning til arbejdsmarkedet) skal være lukket land for målgruppen.
• Kommunerne skal ikke længere skaffe bolig.

Jeg er helt med på, at målet for flygtninge er, at de skal kunne vende hjem. Det er jeg også sikker på, at de selv er, men ingen kan sige, hvornår det er muligt og derfor er det fuldstændig vanvittigt ikke at integrere disse mennesker.

Hverken de selv eller Danmark får noget ud af at parkere dem på en lille ydelse, mens de langsomt går i frø – eller opløsning. Tværtimod. Vi har chancen for at få nogle velintegrerede mennesker, som i første omgang kan bidrage til det danske samfund, og som på sigt kan være med til at genopbygge deres eget land, mens de sender Danmark en venlig tanke og forhåbentlig kan medbringe nogle af de værdier, vi sætter så højt – eller rettere: satte så højt.

Jeg er medlem af Socialdemokratiet og er socialdemokrat i hjertet, og for mig er det her hverken socialdemokratisk politik eller menneskesyn. Og det er der bred enighed om i 3F Aalborg, hvor en samlet bestyrelse tirsdag har bakket op om mine synspunkter.