Jeg har siden jul fået tid til at få læst en fremtidsrapport på 108 sider og jeg fryser stadigvæk. Godt nok har vi en varm vinter, men vi har en kold regering.

"Rapport fra arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadesystemet" - en pæn og nødvendig titel på en rapport. Modernisering og nytænkning er der brug for.

Rapporten udkom i 2013 samtidig med, at regeringen nedsatte et ekspertudvalg, som skal nytænke arbejdsskadeområdet. Disse "eksperter" skal inden april 2014 fremkomme med deres forslag, som politikerne derefter kan vælge og vrage imellem. Hvor er den rigtige "ekspert", hvor er den arbejdsskadede, den som ved hvor skoen trykker?

Vi fra Arbejdsskadeforeningen AVS og Landsforeningen For Arbejdsskader LFA fik nej til at komme med i diverse arbejdsgrupper. Og efter at have læst rapporten kan jeg godt forstå, at vi ikke kom med, da det hele gik ud på at spare penge for arbejdsgiverne og straffe de cirka 3000 mennesker, der fik erstatninger på over 100 procent (de fleste tal i rapporten er skøn og formodninger).

En spareøvelse

Alle andre med arbejdsskader kan højst få erstatninger på 83 procent af tidligere indtægt, dem vil man intet gøre for. Jo, LO – FTF og Danske Handicaporganisationen (DH) har kæmpet med næb og klør imod forringelserne – men DA, kommunerne, regionerne samt staten og forsikringerne kun har tænk på at spare penge.

Der mangler noget om smerte, utryghed, ødelagte familier, forringet livsværdi på grund af den arbejdsskade, der opstod, da den nu skadelidte udførte det arbejde, som arbejdsgiveren havde igangsat.

Jeg frygter at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen vil forringe forholdene for alle, der er blevet ramt af en arbejdsskade. Alt tyder på, at der i fremtiden vil blive flere midlertidige afgørelser og ingen mulighed for at få kapitaliseret sin erstatning, da det frygtes, at folk vil bruge erstatningen her og nu, frem for at leve af den i flere år, så det offentlige kan spare penge.

De eneste, der ikke skal spares på, er dem, der er så heldige, at de kan vende tilbage til deres arbejde. Men de skal jo heller ikke have noget særligt i erstatning.

De teoretiske eksperter skal ifølge ministeren se på, "hvordan man styrker incitamenterne for den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen så tidligt som muligt". Jeg frygter, at det betyder nedskæring for den svage og belønning til den stærke - eller misforstår jeg noget?

Alle forslag skal være udgiftsneutrale. Det vil sige, at hvis et forslag koster penge, skal disse penge spares et andet sted i arbejdsskadesystemet.

Samtidig har regeringen bestemt, at Arbejdsskadestyrelsen i 2013 skal spare 25 sagsbehandlere væk – det kan ikke være til gavn for den skadelidte.

Dialog påkrævet

Mit nytårsønske er, at Mette Frederiksen giver sig tid til at mødes med os i Arbejdsskadeforeningen, således at vi kan få en dialog om det fremtidige arbejdsskadesystem; således at vi kan fortælle, hvad vi mener, og at ministeren forhåbentlig kan berolige os.

Vi mener, vi har ret til at få denne dialog, og at ministeren har pligt til at møde os. Og netop ret og pligt er jo ord, vi hører hele tiden fra ministeren. Men hvad mener hun, og tør hun møde os – hun kan selv vælge tid og sted (vi har tidligere inviteret og altid fået et nej, men vi er optimister). Der er nok at snakke om.

Det koster samfundet alt i alt cirka 55 milliarder om året på grund af alle arbejdsulykker og lidelser, men kun de cirka fire milliarder er direkte erstatninger til de arbejdsskadede.

Plus'er og minus'er

Nogle pluk fra rapporten - med plusser og minusser: Hvad menes der, når der i rapporten står: Afgrænsning af arbejdsskadebegrebet – skal det være sværere at få anerkendt en arbejdsskade eller lettere?

Rapporten anbefaler, at kommunerne skal have en arbejdsskadekoordinator (positivt), etablering af et viden-netværk i kommunerne (positivt), anmeldelsesmuligheder for skadestuer og læger angående arbejdsulykker (positivt), lindrende behandlingsudgifter (positivt).

Et forbedret samarbejde med de Arbejdsmedicinske klinikker (positivt). Genindførelse af arbejdsskadestyrelsens mulighed for at træffe selvstændige afgørelser - hvilket vil sige hurtigere at kunne anerkende en arbejdsskade og derefter se på mén og slutte med erstatning for tab af erhvervsevne (positivt).

Ændring af formålsbestemmelsen i arbejdsskadeforsikringsloven – til gavn for hvem?

Arbejdsulykker og -lidelser koster cirka 55 milliarder om året, men kun cirka fire milliarder går til de arbejdsskadede.

Jeg kan ikke her gengive hele rapporten, som kan findes på hjemmesiderne hos Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsskadestyrelsen. Men der mangler noget om at fjerne et-års reglen vedrørende anmeldelse af arbejdsskader, at fjerne seks-måneders reglen vedrørende udbrud af PTSD, og betaling via forsikringen af behandling og medicin indtil raskmelding.

Der mangler også at blive fastsat nærmere tidsgrænser for, hvornår tidligere lidelser ikke mere bliver trukket fra, hvis man får en ny arbejdsskade, og hvor mange år med normalt arbejde man skal have for at blive erklæret "arbejdsrask" også ved psykiske skader.

Man skal huske, at det er mennesker, det drejer sig om, mennesker, der har været underlagt arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, og at med denne ret følger også et ansvar over for de ansatte og deres helbred.

Til sammenligning: Man hæver bøderne for at køre for stærkt – hvorfor hæver man ikke også bøderne for at overtræde arbejdsmiljøloven? Det vil jo kun ramme de dårlige arbejdsgivere.