07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mon russerne vil krig?

Mon russerne vil krig?

Hvis folk vidste, hvor mange mennesker, Sovjetunionen mistede under krigen, ville færre måske hoppe med på den antirussiske bølge, som vi oplever for tiden.

Ruslands præsident Putin lægger en krans under en ceremoni ved Den ukendte Soldats grav i Moskva på "Fædrelandets Dag", som er national fridag og indstiftet til ære for Den røde Armés indsats under krigen.
FOTO: NATALIA KOLESNIKOVA / AFP / Scanpix
1 af 1

Jeg er meget uenig med Jette Kroman, som i Arbejderens weekendavis den 3. - 5. februar og igen den 24. - 25. februar slår til lyd for, at Rusland er en imperialistisk magt på linje med USA.

I de seneste år har der været et meget negativt fokus på Rusland og Putin i radio og TV. Jeg har ikke oplevet et eneste positivt indslag.

Sovjetunionen mistede over 20 millioner mennesker under krigen. Så man ved godt hvad krig er.

Vi har venner og familie i både Sankt Petersborg, Moskva og andre russiske byer. Det har vi også i Ukraine, hvor min mor kommer fra. Hun blev i 1942 under Anden Verdenskrig arresteret af tyskerne og deporteret til Tyskland i arbejdslejr som 17-årig. 

Vi er i Rusland hvert år. Der er ingen russere, der vil krig. 

Der er ikke mange danskere, der ved, hvad der skete, da Sovjetunionen blev angrebet af Hitler. Flere byer blev jævnet med jorden. Blandt andet Kiev og Stalingrad. 

Alle stod sammen og forhindrede tyskerne i at komme ind i Moskva. Der var rigtig mange helte, som ofrede deres liv for at forsvare fædrelandet. Sovjetunionen mistede over 20 millioner mennesker under krigen. Så man ved godt hvad krig er.

Syrien bad om hjælp

Når Jette Kroman skriver, at Rusland har "imperialistiske interesser" i Syrien, så må jeg lige minde hende om, at Syrien har bedt Rusland om hjælp! Men det skriver man ikke om i Danmark. 

Putin holdt tale i FN i september 2015. Han henvendte sig til alle lande med forslag om at gå sammen mod Islamisk Stat. Men USA og NATO-landene tog ikke imod det tilbud.

Til gengæld har NATO - og Danmark - stået for indblanding og krig både i Irak, Afghanistan, Libyen og nu Syrien. Gaddafi og Sadam Husein skulle bare henrettes. Ikke noget med fredsforhandlinger, kun krig!

Sådan har USA's politik været i alle de år, Obama har været ved mangten.. De glemte bare, at krig skaber en masse flygtninge. Som Europa, og ikke USA, skal tage imod. 

Der også begyndt at komme mange islamistiske bander til Rusland via Kaukasus, så derfor er Rusland interesseret i at støtte kampen mod Islamisk Stat. 

Dansk TV viser heller ikke indslag om al den hjælp, som Aleppo har fået af Rusland. Man har sendt humanitær hjælp, og specialister med hunde har hjulpet med at finde sprængstof og miner, som Islamisk Stat har efterladt. 

Demokrati på amerikansk?

Det er USA og NATO, der har startet den krig, og ikke Rusland. Er det "demokrati" på amerikansk at bombe og slå folk ihjel?

I dansk TV så vi heller ikke noget til det møde, der blev afholdt i Kazakstans hovedstad Astana, hvor repræsentanter for de kæmpende parter i Syrien mødtes for første gang omkring samme bord, og talte om fred. Alle er trætte af krigen, som har stået på i fem år.

Jette Kroman skriver, at det syriske folk har ret til selv at bestemme over sit land. Det er jeg enig med hende i, men jeg vil tilføje, at det syriske folk også har ret til selv at bestemme, hvilken præsident, man vil vælge, og om præsidenten skal for en domstol eller ej. 

Jeg selv ønsker fred mellem alle lande, samhandel og bedre forståelse landene imellem. Ethvert land har sin egen historie og kultur.

Og jeg håber, at Danmark begynder at sende humanitær hjælp, mad og tøj til de lande, som Danmark sammen med andre NATO-lande har ført krig imod i flere år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2017 - 08:29   03. mar. 2017 - 08:30

Læserbrev

af Sonja Carlsen Rudneva, København, social- og sundhedshjælper