De store danske og multinationale virksomheder udbetaler større og større bonusser og lønninger til sig selv og hinanden. De mange milliarder, de jonglerer med, er penge, de tager fra kunderne, der tilsyneladende betaler alt for meget for den tilbudte vare.

Både erhvervslivet og politikerne har tabt moralen på gulvet. For dem er det kun et spørgsmål om at rage til sig.

De ledende politikere i og udenfor EU ser dette som en naturlig ting, som de ikke ønsker at gøre noget ved. De arbejder for at lønningerne til dem selv og deres kollegaer stiger, således at de er sammenlignige med erhvervslivets bestyrelser og ledelser - med argumentet, at hvis ikke lønnen er så høj, vil ingen kvalificeret person søge de politiske stillinger.

Både erhvervslivet og politikerne har tabt moralen på gulvet. For dem er det kun et spørgsmål om at rage til sig uden hensyn til, at de påfører samfundet, statskasserne og den enkelte, store unødvendige udgifter, der betyder smerte og død for mange mennesker.

Medicinalindustrien tager så høje priser, at både den enkelte og de nationale hjælpeordninger, hvor de måtte findes, samt hospitalerne må begrænse det samlede forbrug, hvis ikke de vil sætte skatterne eller de private forsikringer i vejret til skade for de mange hårdt arbejdende medborgere.

De mange virksomheders store overskud skabes af ledelser, der ser muligheden i at nedbringe udgifterne ved at ansætte udenlandske lavlønsarbejdere. De hentes fra et område med mange ledige, hvorfra udvalget af dygtige og hurtige medarbejdere er lettere at finde end i Danmark, hvor det sociale sikkerhedsnet kan være en hindring, hvis ikke arbejdsforhold og løn er rimelig efter danske forhold. 

Moral er ikke store biler eller slotte og strandvejsvillaer, når disse sættes højere end at tage hensyn til forbrugerne og vælgerne, der ikke kan se og ændre på, at de betaler med liv og velstand for de store bonusser og lønninger til både ledende erhvervsfolk og politikere.