Søren Pind kaldte Lars Løkke Rasmussen for "den moralske statminister" efter sidste folketingsvalg, hvor VK-regeringen tabte valget til S-SF-R. Jeg må efter de seneste begivenheder undre mig en del over den udtalelse fra Søren Pind. Men nu har den mand også sagt meget sludder gennem årene. Rigtig meget efter min mening.
Jeg kan for min dyd ikke rigtigt forstå, hvordan man kan anse Lars Løkke Rasmussen for at være en moralsk statsminister. Han var jo allerede dengang en mand med en fortid særdeles belastet af bilagssager.
Det er besynderligt, at Søren Pind så ukritisk bakker op om Lars Løkke. Står der ikke i Bibelen, at man ikke må lyve og bedrage?
Søren Pind kalder sig også for et kristent menneske, hvilket gør det endnu besynderligt, at han så ukritisk bakker op om en person med så anløben en moral som Venstres formand. Står der ikke i Bibelen, at man ikke må lyve og bedrage?
Søren Pind er en komisk Ali, der ikke har noget problem med anløben moral og løgn, noget han på smukkeste vis demonstrerede under den sidste Løkke-skandale, hvor han uden at blinke talte usandt til befolkningen for åben skærm. Her stod han standhaftigt og påstod, at man ikke kunne vise billag fra GGGI, hvilket man åbenbart godt kunne.
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på moral og religion, men mon ikke en vis mørkets fyrste har en meget varm plads til Søren Pind på dommens dag. Om ikke andet kan han nok få et job som spindokter for selvsamme fyrste. Fanden hytter jo gerne sine egne, som man siger.
Lars Løkke Rasmussen som "den moralske statsminister"? Den holder altså ikke, Søren Pind.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278