Integrationsminister Inger Støjberg er efterhånden ekspert i mediestunt. Tirsdag i uge 39 delte hun et billede fra sin iPad af den stadig brandvarme Muhammed-tegning fra 2005.
De stramninger, der har været på integrationsområdet gør sit til, at indvandrere føler sig mindre velkomne her i landet.
I foråret 2017 fremviste hun stolt på medierne en hjemmelavet kage med tallet 50.
Det var ikke i anledning af damens runde fødselsdag men derimod en fejring af stramning nummer 50 på udlændingeområdet.
Symbolpolitik
I 2016 var hun ophavskvinde til smykkeloven, som skulle gøre det muligt for myndigheder at beslaglægge værdigenstande og større beløb fra udlændinge.
Også i uge 39 udtaler den socialdemokratiske Mattias Tesfaye, at han går ind for et totalt burkaforbud for modtagere af kontanthjælp.
Smykkeloven og burkaforbudet er ren symbolpolitik. Sandsynligvis kan antallet af burkaklædte kontanthjælpsmodtagere tælles på en hånd. Smykkeloven har kun været i brug fire gange.
Jeg mener, at symbolpolitik og især Støjbergs Muhammed-tegning optrapper konflikter og er farlig. Det mener den tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen også. Han udtaler til Altinget, at Inger Støjberg sætter vores fælles sikkerhed på spil. Men hun har dog intet af frygte; hun bliver passet på af PET døgnet rundt.
De stramninger, der har været på udlændinge- og integrationsområdet de senere år, blandt andet indførelse af den lave integrationsydelse, gør sit til, at indvandrere føler sig mindre velkomne her i landet. Og det øger naturligvis også spændingerne.
Mindre velkomne
I Enhedslisten ønsker vi, at fordelingen af flygtningene bliver mere solidarisk. Annulleringen af kvoteflygtningeordningen er uforståelig og unødvendig. Folk der er flygtet fra krige og naturkatastrofer, skal vises respekt og ydes retssikkerhed, når de kommer her til landet.
I Enhedslisten er vi selvfølgelig ikke imod ytringsfrihed. Men grænsen for ytringsfrihed overskrides, når man håner eller viser despekt overfor visse personer eller grupperinger. Så selvfølgelig skal racismeparagraffen opretholdes.
En begrænset ytringsfrihed vil altid true demokratiet. Men hvis det modsat er tilladt at sige alt, hvad hovedet er fyldt op med, så fordrer det nogle høje krav til etik og moral hos befolkningen og forvaltere af loven. Mon Inger Støjberg har det dilemma i sine tanker?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278