Vi ’fattige’ kan kun se, at grunden til, at journalisterne ikke borer i de velhavendes snyd og udnyttelse af systemet, dels er, at det er omfangsrigt, dels at de velhavende har råd til at betale smarte revisorer og mediefolk, og dels, at politikerne i vidt omfang selv er involverede i bedrageriet og dermed kan lovliggøre det.
De, der burde være positive rollemodeller, har en udpræget brist i deres moralske habitus.
Formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, var premierminister i Luxembourg i hele 18 år.
Han etablerede landet som et knudepunkt for internationale selskaber, der ønskede fordelagtige skatteaftaler. I dag er det bedre kendt som ’Luxemburg-finten’.
Som premierminister blokerede han for EU-lovgivning, der skulle tackle multinationale selskabers skatteunddragelse. Det har lækkede dokumenter, som stammede fra tyske diplomater, vist.
Hvor usmagelig kan pressen egentlig tillade sig at være?
Vores egen statsminister Lars Løkke Rasmussen har et langt generalieblad som kreativ optimist, hvad angår egne skattefradrag. Han forsøgte at skyde skylden på sin revisor, men den holdt ikke rigtigt.
Rod i bilag, udnyttelse af partitilskud og ’glemte’ tilskud til valgkampagner klæber til hans person og til hans parti.
I 2009 faldt der en hård kritik af ham fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Det tabte beløb svarede i størrelse til det, Stein Bagger svindlede for.
Løkke havde spildt en milliard af skatteydernes penge, fordi privathospitaler i flere år fik for meget for deres patientbehandlinger. Mistanken om, at det var med fuldt overlæg, lå og ulmede, men kunne ikke bevises.
Glemsomme medier
DR har kørt en udsendelse om ’De Dyre Direktører’.
Her klarlagde journalisterne, hvor omfattende snyd og bedrag med ’gyldne håndtryk’, fordelagtige ansættelseskontrakter og fratrædelsesordninger er for de øverste direktører i offentlige stillinger.
Hvad har det ført til? Ingenting, for det blev aldrig fulgt op.
Lars Løkke Rasmussen blæste til opgør mod ghettoer og parallelsamfund i sin nytårstale. Problemet var bare, at VLAK-blokken bruger forældede tal, og problemet er ikke nær så stort, som de påstår.
Men ingen journalist undersøgte det, og Løkke blev ikke konfronteret med det på sit pressemøde den 10. januar i år.
De fleste politikere, journalister og mediefolk er tilbøjelige til at glemme, at vi allesammen betaler til fællesskabet.
Vi i de nederste indkomstgrupper har for eksempel også betalt for deres uddannelser, for pasning af deres børn, deres skolegang og så videre.
Alligevel vælger samtlige toneangivende medier at køre en hetz mod de fattigste i dette land. Der venter jo heller ikke nogen retssag for injurier som konsekvens af løgnagtige påstande.
Ofrene har ikke råd til det.
Hvor usmagelig kan pressen egentlig tillade sig at være?
Det kommer helt an på, hvor længe den brede befolkning labber de uhyrlige påstande i sig uden at stille spørgsmål – eller kommer med kritik!
Det gør vi nu. Vi vil ikke længere være skydeskive for mediefolk og politikere.
Vi opfordrer jer, journalister på TV2, DR og de store aviser, I, som bliver kaldt ’meningsdannere’:
Gør jeres arbejde ordentligt – og lav en ordentlig research.
Spring alle ekspertudtalelserne over, og undersøg i stedet emnerne, før I hænger folk nederst i hierarkiet ud i jeres gabestokke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278