Gode kræfter er lagt sammen. To kulturer bliver til en når rådgivning og medlemspleje går op i en højere enhed. Nu er Arbejdsskadeforeningen AVS og Flex Team Slagelse fusioneret på en velbesøgt stiftende generalforsamling afholdt i lokalerne hos BUPL på Nykobbelvej i Slagelse, hvor den nye forening også fremover kan træffes for rådgivning hver den anden tirsdag i måneden fra kl. 17.00 til 19.00. Den sidste tirsdag i hver måned er der medlemsaften fra kl. 19.00
Arbejdsskade- og Fleksjobforeningen er navnet på den nye forening. Og alle, som kan tilslutte sig formålet, kan blive medlem.
Vi vil hjælpe alle dem, vi kan, hvis de har problemer angående arbejdsskader, sygdom, fleksjob, Jobcenter og andre offentlige myndigheder. Vi samarbejder med alle dem, vi syntes det er relevant at samarbejde med, når det gavner vores medlemmer.
Vi er enig med Beskæftigelsesministeren når hun siger ret og pligt. De syge og de arbejdsskadede har udført deres pligt. Nu skal de have deres ret, det vil sige en rimelig og nødvendig behandling af det offentlige samt erstatninger i henhold til lovgivningen.
Vi vil påvirke alle de politiske beslutningstagere, der findes, med vores opfattelse af, hvordan vores medlemmer (og andre) skal behandles, når de har behov for hjælp – hurtig og rigtig hjælp udført med respekt for den enkelte vil være det mest gavnlige for samfundet som helhed.
Vi vil påvirke alle de politiske beslutningstagere, der findes, med vores opfattelse af, hvordan vores medlemmer (og andre) skal behandles, når de har behov for hjælp
Bestyrelsen består af: Formand Niels Erik Madsen – Kasserer Anker Grangaard – Næstformand Kurt A. Nissen – Sekretær Tina Huniche – samt Jeanne Jeppesen og suppleanterne: Pia Haugerud og Ingelise Hansen
Bestyrelsen har valgt tre konsulenter til at virke på vegne af foreningen og det blev: Arbejdsskadekonsulent Kurt A. Nissen – Socialkonsulent Otto Dræbye og Fleksjobkonsulent Jeanne Jeppesen
Alle i bestyrelsen kan vejlede ud fra egne erfaringer, samt henvise til folk med specialviden.
Alle i bestyrelsen samt konsulenterne kan virke som bisiddere for de af vores medlemmer, der ønsker en bisidder. Det er medlemmet, der efter en samtale selv vælger sin bisidder fra foreningen.
Bestyrelsen vil forsætte det udviklende samarbejde, som de to tidligere foreninger havde med Slagelse Jobcenter, samt arbejde på at få en plads i Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og ser frem til tættere kontakt med andre jobcentre i lokalområdet.
Lige så hurtigt, det er muligt vil vi få en ny hjemmeside op at stå, hvorefter alle vil kunne følge vores aktiviteter – men indtil da kan det anbefales at kikke på www.flexteam-slagelse.dk og www.arbejdsskadeforeningen.dk
Formand Niels Erik Madsen kan træffes via tlf. 58186298 eller 60409199. Eller på mail neh.madsen@hotmail.com. Næstformand Kurt A. Nissen kan træffes på tlf. 23744821 eller på mail: arbejdsskadekonsulent@stofanet.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278