Der dukker engang i mellem en anmodning op om at få en officiel undskyldning af staten fra mennesker, der har været udsat for en ydmygende behandling, som for eksempel mishandling på børnehjem. Begrundelsen er at staten har forholdt sig passivt overfor overgreb begået af folk i offentlig tjeneste. 

Australien gav i 2008 aboriginerne en officiel undskyldning. Samme år fik også inuitter og indianere en undskyldning af Canada.

Australien gav i 2008 aboriginerne en officiel undskyldning. Samme år fik også inuitter og indianere en undskyldning af Canada for den kritisable behandling.

Når man hører de borgerlige partiers argumentation for ikke at ville give en undskyldning, vidner det om, at de påførte lidelser ikke tages alvorligt. Venstres Jan E. Jørgensen vil gerne give en undskyldning, hvis staten eventuelt kunne slippe for at betale erstatning.

Det er uforståeligt, at det skal være økonomien, der er afgørende for, om staten vil erkende, at man har behandlet mennesker etisk forkert.

Dansk Folkepartis ordfører fremførte det argument, at man ikke med nutidens øjne kan dømme fortidens gerninger.

Ud over at det fuldstændigt fratager staten ansvaret for overgreb, så virker det besynderligt, at tidligere generationer ikke skulle kunne være i stand til at adskille, hvad der er etisk korrekt.

Det ville have været meningsløst med indførelse af straffebestemmelser eller borgerrettigheder, hvis der var et flertal i befolkningen, der ikke kunne adskille, hvad der var korrekt eller forkert adfærd mellem mennesker.

Det er lidt svært at forstå, at danskerne skulle være dårligere stillede end canadiere, australiere og tyskere.

Der er en udbredt misforståelse om at det er folk personligt, som skal give en undskyldning for statens fortidige overgreb.

Staten må stå til ansvar

Selvom man kan have været personligt imod og kæmpede imod, så bør det ikke ændre i den opfattelse, at staten må stå til ansvar for sine overgreb, som er sket på dens vegne, for alt andet end en undskyldning, er at svigte de pågældende igen.

Det vil formentlig være meget få, der ville kræve en personlig undskyldning fra den enkelte tysker, der hverken havde lodder eller trisser i Anden Verdenskrigs uhyrligheder.

Staten har foretaget overgreb på mennesker på grund af misforstået godhed, eller ud fra rent politisk opportunitet, som for eksempel udlevering af kommunisterne til Nazityskland.

Derfor er det uforståeligt, at staten ikke skulle kunne give en officiel undskyldning over for notoriske overgreb.

For mange er det næsten lige så vigtigt og måske mere betydningsfuldt at få en officiel undskyldning, som det er at få en erstatning.

En officiel undskyldning, som dermed er en bekræftelse på, at de pågældende var udsat for noget, som ligger langt fra de menneskelige idealer, som påstås at være kendetegnende for Vesten - herunder Danmark. - giver de pågældende muligheden for at komme videre i livet med den viden, at det var staten som svigtede dens idealer, og som var årsagen til uhyrlighederne.