Der findes to fremherskende syn på sygdom i Danmark for tiden. Det ene bygger på naturvidenskab, på fund og fysiske eksperimenter, på medikamenter, hvis formler man ved virker sådan og sådan, hvis de går i forbindelse med de og de stoffer, i hvert fald ideelt set. 

Og det andet bygger på Østens filosofi om, at man kan afhjælpe kroniske smerter og gener med mindfulness, så kronikere derved skulle kunne blive bedre til at håndtere deres lidelser. 

Griber lægerne i Aalborg den nemme løsning, funktionelle lidelser, for derved at undgå dyr udredning af patienter og alligevel fremstå som den vidende læge?

Dette koncept benyttes af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus, og det støttes af de øverste Sundhedsmyndigheder i Danmark, trods det, at der ikke findes evidens for virkningen af terapien. 

Den ene bygger på fysiske fakta og evidens, den anden på tro, filosofi og forsøg med psyken. 

Hvis man ved det, så burde man kunne vælge læge efter hvilket koncept, man mener, virker bedst. Men det kan man ikke i store områder af Danmark, hvilket er yderst problematisk. 

I Aalborg forsøgte en syg kvinde at finde en læge, som ikke benytter diagnosen funktionelle lidelser, fordi hun vil behandles efter den naturvidenskabelige tilgang til sygdom. Hun ringede til alle læger i Aalborg, men det lykkedes hende ikke at finde en læge, som turde afstå fra at benytte denne psykiske tilgang til sygdom. 

Det vil sige, at, hvis man har en eller flere af de sygdomme, som Forskningsklinikken har indlemmet i deres diagnose "funktionelle lidelser", så kan man ikke være sikker på at blive behandlet efter naturvidenskabelige principper i Aalborg. Der risikerer man at få tildelt diagnosen funktionel lidelse, og så behandles der med kognitive ’behandlingsmetoder’ uden gyldig evidens. 

Hvordan kan det være, det er kommet så vidt i Aalborg? Er det en ordre, som kommer oppe fra i Sundhedssystemet? Eller der det lykkedes for Forskningsklinikken at omvende samtlige læger i Aalborg til kun at se deres kognitive tilgang til sygdom gennem Forskningsklinikkens omfattende undervisningsvirksomhed?

Eller er det fordi lægerne griber den nemme løsning, funktionelle lidelser, for derved at undgå dyr udredning af patienter og alligevel fremstå som den vidende læge? Men flere og flere borgere kender imidlertid til diagnosen og nægter at modtage den og finder lægen alt andet end vidende.

Det er meget utrygt for patienten kun at få "tilbudt" den ene tilgang til sygdom, hvorved alvorlig fysisk sygdom risikeres overset. 

Kan man få en forklaring, på hvad der foregår, af Bent Hansen og Region Nordjylland?