Psykiaterne på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser mener at: "Funktionel sygdom kan optræde som bevis på lægernes og naturvidenskabens begrænsninger"… Hvordan kan naturvidenskabeligt uddannede læger mene det? (psykiatere er uddannede læger)

En naturvidenskabelig tilgang er: Det var da mærkeligt, lad os forske i det. Psykiaterne på Forskningsklinikkens tilgang: Der er sygdomme, vi ikke kan gennemskue, så de er bevis på naturvidenskabens begrænsninger. De sygdomme vil vi behandle med mindfulness, en østerlandsk filosofi med religiøst tilsnit, og psykofarmaka…

Kan vi som oplyst moderne land finde os i, at nogle sygdomme "kasseres" som umulige at finde grunden til? Og så lade en lille flok psykiatere spinde guld på at behandle folk østerlands filosofi?

I stedet for at poste masser af kroner i projekter med mindfulness og psykofarmaka, som i bund og grund kun kan lære folk at leve med deres smerter, så kunne pengene bruges til at finde de fysiske grunde til, at nogen mennesker bliver kronisk trætte og får kroniske smerter.

Kan vi som oplyst moderne land finde os i, at nogle sygdomme "kasseres" som umulige at finde grunden til?

Selv skader efter heftige slag, som for eksempel whiplash, kanaliseres over i denne filosofi. Der skal ellers ikke megen fantasi til at forstille sig, at en nakke let beskadiges ved at blive kastet hårdt bagud og fremad ved et bilsammenstød. Et hoved er tungt og halsen er spinkel og alle nerver til hele kroppen passerer gennem den.

Den naturvidenskabelige tilgang: Lad os undersøge og røntgenfotografere og skanne og finde ud af hvad der er ødelagt, og se om vi kan reparere det ødelagte.

Den psykiatriske tilgang: Patienten klager over vedvarende smerter. Vi ikke kan se smerterne, så de er der nok ikke. De er nok blevet en fiks ide, og smertesansen er nok overbelastet, så patienten forstørrer små smerter til ulidelige smerter. Mindfulness og psykofarmaka vil kunne gøre nogen af patienterne næsten raske, og resten vil kunne lære at leve med smerterne, og psykofarmaka kan bedøve hjernen lidt, så den ikke føler smerterne så slemt.  

Hvilken tilgang er bedst for patienterne? Den naturvidenskabelige, som vil finde grunden og måske derefter kunne udbedre den? Den psykiatriske, som vil behandle med mindfulness-kurser og psykofarmaka?

Politikerne i Danmark bør gøre op med sig selv, om den ret de har givet psykiaterne til at overtage alle de svært diagnosticerbare sygdomme, er en rigtig beslutning.