Stig Hartvig Nielsen (SHN) mener, at marxister - og dermed den internationale arbejderklasse - bør stille sig bag Rusland - den anden imperialistiske part i kampen i Syrien, som han mener står for kampen for "retfærdighed og overholdelse af Folkeretten." (Arbejderen den 7. februar)

Arbejderklassen har altid betalt den højeste pris, når dens ledere har stillet sig bag en del af et nationalt borgerskab eller bag en imperialistisk magt mod en anden.

Hvor kommer den politiske ide fra, at kamp mellem imperialistiske magter som USA og Rusland i Syrien kan føre til progressive løsninger, og at arbejderklassen derfor skal stille sig bag den ene side i en sådan kamp?

I hvert fald ikke fra den revolutionære arbejderbevægelses egne historiske kamperfaringer. Tværtimod.

Statsbureaukratiet i Sovjet 

Arbejderklassen har altid betalt den højeste pris, når dens ledere har stillet sig bag en del af et nationalt borgerskab eller bag en imperialistisk magt mod en anden.

Prisen har ufravigeligt været fortsat udbytning og en eller anden grad af blodig undertrykkelse af arbejderklassen. (SHN nævner Anden Verdenskrig som eksempel på sådan et klassesamarbejde. Glemmer han, at det var arbejderstaten Sovjetunionen, der vandt krigen?)   

Men hvor stammer denne politiske ide så fra? SHN er ikke alene om sin politiske opfattelse. Han deler den med DKP.

DKP blev politisk opdraget af det statsbureaukrati, som udsprang af den unge arbejderstat - Sovjetunionens - internationale isolation, omgivet af en dominerende verdens kapitalisme. 

Det herskende bureaukrati blev et nationalt snyltende lag på arbejderstaten. Det fik sine egne interesser, som ikke var socialistiske revolutioner internationalt. Revolution ville tværtimod udgøre en trussel mod bureaukratiet i Sovjet. Arbejderklassen kunne blive inspireret til selv at rejse sig til politisk revolution og smide bureaukratiet væk fra statsmagten. Sovjetbureaukratiets egne nationale interesser var ene og alene at hindre militær, økonomisk og anden aggression mod Sovjet fra imperialismens side.

Moskvatro kommunister

Midlet blev fra 1934 folkefrontsstrategien, som allerede i 1936 var stærkt medvirkende til det katastrofale nederlag for den spanske revolution og borgerkrig. Når SHN i dag taler for alliance med det imperialistiske Rusland, er det en historisk spejling af den politik, som DKP og alle de internationale moskvaorienterede kommunistpartier af Sovjetbureaukratiet blev vildledt til at følge, nemlig i deres tillid til, at de dermed var tro mod den russiske revolution og den internationale arbejderklasse.

Det er en tragisk konsekvens af den russiske revolutions isolation, men også en politisk metode, der nødvendigvis må gøres op med. Det er ikke klassesamarbejde, men derimod arbejderklassens politiske og organisatoriske selvstændiggørelse, der er forudsætningen for at menneskeheden kan finde en vej ud af det horrible, dødelige morads, kapitalismens har ført verden ind i.

Derfor er vores kamp - også når det gælder Syrien - kampen mod det danske borgerskabs regering og deres imperialistiske allierede, USA og de europæiske stater.